AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

KL og Skolelederforeningen styrker skoleledelse gennem netværk

Nyt projekt skal styrke og udvikle daglig ledelse og personlig lederudvikling for skole- og afdelingsledere.  

RINGSTED / NYBORG: KL og Skolelederforeningen har igangsat et projekt, der skal udvikle stærke teams og netværk for skole- og afdelingsledere. Målet er at understøtte ledernes personlige lederskab, trivsel og daglige ledelsesopgaver i en kompleks hverdag. Det skriver Viden På Tværs.

Projektet afprøves i Ringsted og Nyborg Kommuner over to år og består af lederudviklingsdage og netværksmøder. På lederudviklingsdagene arbejdes der hovedsagligt med teamudvikling, mens netværksmøderne samler 6-8 ledere på tværs af skoler med fokus på personlig lederudvikling.

- Ved at lave netværk på tværs af skolerne håber vi, at afdelings- og skolelederne vil udvikle nogle stærke relationer, som gør, at de kan gribe fat i hinanden, og også bliver opmærksomme på, hvor mange ting de deler og kan drøfte med hinanden, siger projektleder i KL Asger Hermansen.

Projektet bygger videre på erfaringerne fra Skolelederforeningens kompetenceudviklingsforløb "Ord til handling", hvor viceskoleledere og afdelingsledere deler både viden og erfaringer. Evalueringer viser, at netværkene styrker ledertrivsel og bæredygtighed i lederrollen, samtidig med at koblingen til eget lederteam understøttes.

Skolekonsulenter fra de deltagende kommuner bliver også klædt på til at facilitere netværkene, så kommunerne kan videreføre arbejdet efter projektperioden. Erfaringer og viden fra projektet vil blive samlet i en model, der kan bruges af alle kommuner til kompetenceudvikling og team- og netværksaktiviteter for skoleledere.

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kl-og-skolelederforeningen-styrker-skoleledelse-gennem-netvaerk

GDPR