KL-formanden både tilfreds og vrissen over finanslovsforliget

- Jeg konstaterer med tilfredshed, at regeringen intensiverer sit fokus på afbureaukratisering og mere fleksible rammer for kommunernes serviceydelser. Forsøget med fem frikommuner kan være en mulighed for at skabe bedre service for borgerne, ved at der luges ud i unødvendige proceskrav og regler.

- Men afbureaukratiseringen skal naturligvis komme alle kommuner til gode - ellers vil alle 98 kommuner snart banke på finansministerens dør, understreger KL's formand, Jan Trøjborg, i en kommentar til det netop indgåede forlig om finansloven.

Og der er flere tidsler i forliget, konstaterer han. 

- De flotte ord og tanker omkring afbureaukratisering står dog i skærende kontrast til flere af finanslovsaftalens øvrige elementer, der blot vil medføre flere regler og mere kontrol. Her tænker jeg fx på de nye administrative krav, som regeringen indfører i forhold til tilsynsopgaven på ældreområdet, fortsætter Jan Trøjborg.

Tilfreds med kræftplan III
På sundhedsområdet noterer KL-formanden med tilfredshed, at forligspartierne i kræftplan III har fokus på både opsporingen og efterbehandlingen af kræft.

- I kommunerne mærker vi et stærkt voksende behov for rehabilitering og genoptræning som følge af den intensiverede kræftbehandling. Hidtil har efterbehandlingen ikke været særligt højt prioriteret af regeringen og kommunerne har forgæves efterlyst et stærkere statsligt engagement i netop den opgave. Så det er positivt, at regeringen nu anerkender, at der er behov for flere ressourcer til disse områder.

- Selv om det er bedre end ingenting, rækker 150 mio. kroner til både regioner og kommuner over fire år dog ikke ret langt. Udviklingen i sygehusvæsenet med øget specialisering og kortere indlæggelsestider giver et stort pres på den kommunale økonomi, siger Jan Trøjborg.

Både individuelle og kollektive sanktioner
Med finanslovsaftalen er det besluttet at ændre sanktionslovgivningen i forhold til de kommunale regnskabstal, så der fremover er tale om både individuelle og kollektive sanktioner, hvis de kommunale budgetter bliver overskredet.

- Sanktioner er bestemt ikke kommunernes kop the - hverken i den ene eller anden form. Men det er trods alt et skridt i den rigtige retning, at regnskaberne i 2011 holdes op imod det aftalte niveau og ikke alene de vedtagne kommunale budgetter, som lovgivningen tidligere lagde op til. Det ville jo være helt paradoksalt, hvis kommunerne kunne straffes for et regnskab, der faktisk holder sig inden for økonomiaftalens rammer, slutter Jan Trøjborg.

mou