- KL hilser det velkomment, at regeringen vil afsætte en halv mia. kr. mere til udvikling af kvaliteten i dagtilbud, men vil advare kraftigt mod, at pengene anvendes til at introducere minimumsnormeringer.
Sådan siger KL's formand Jan Trøjborg (S) om delaftalen mellem regeringen og Enhedslisten om finansloven, hvor det annonceres, at regeringen vil arbejde hen imod minimumsnormeringer.
Forskel med fornuft
Der er stor forskel mellem de enkelte dagtilbud og alene størrelsen betyder meget for normeringsbehovet. En større institution kan give børnene et mere intensivt pædagogisk tilbud ved en lavere normering end en lille institution. Derfor er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem kvalitet og en ensartet generel normering i landets dagtilbud.
- Minimumsstandarder understøtter den forestilling, at kvalitet i offentlig service er ligefrem proportional med de udgifter, der anvendes. Det er forkert, og tankegangen vil på sigt skabe et offentligt udgiftspres, hvor de 500 mio. kr. regeringen afsætter til dagtilbud slet ikke slår til, siger Jan Trøjborg og fortsætter.
Rum for prioritering
- Det er afgørende for genopretning af dansk økonomi, at vi fjerner de mekanismer, der automatisk presser udgifterne opad, uden at politikerne kan prioritere, siger Jan Trøjborg og understreger, at minimumsstandarder er en meget stærk udgiftsmotor, som ikke kan standses, når den først er i fart.
- Vi skal tværtimod gøre det lettere lokalpolitisk at prioritere midler derhen, hvor behovene er størst, eller hvor vi får mest kvalitet for pengene. Det forudsætter større politisk råderum og færre regler, ligesom regeringen har annonceret i den tillidsreform, regeringen vil bygge samarbejdet med kommunerne på.
Foto: http://www.flickr.com/photos/mujitra/2933605871/sizes/z/in/photostream/
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.