dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Installerer højteknologiske vasketoiletter hos borgere

Pårørende og sundhedspersonale i Slagelse har nu mulighed for at teste og afprøve toiletter med vaske- og tørrefunktion. Det skal afprøves, om de kan give borgerne større personlig frihed og mere livskvalitet
20. DEC 2010 10.32

SLAGELSE: Installationen af vasketoiletter er nu i gang hos en række borgere i Slagelse Kommune. Projektet skal afprøve om toiletterne kan hjælpe nogle borgere til at blive selvhjulpne og derved løfte livskvaliteten.

Plejepersonale og pårørende opfordres til at afprøve og teste vasketoilettet inden borgeren skal hjælpes. Erfaringer viser at når plejepersonalet og pårørende selv har prøvet hjælpemidler på egen krop, har de nemmere ved at støtte og vejlede borgerne.

Lene Wibroe (SF), formand for Omsorgsudvalget, siger:

- I Omsorgsudvalget ser vi afprøvningen af vasketoiletter som et spændende projekt til at fremme og understøtte borgernes mulighed for selvbestemmelse. Det giver større personlig frihed og løfte livskvaliteten. Vi forventer os en del af projektet og ser frem til hvad evalueringen vil bringe.

Et lille kip og fru Hansen er oppe i et vip
Erfaringer fra andre kommuner viser, at vasketoilettet har medvirket til at øge følelsen af værdighed hos borgerne. Et af projektets mål er, at hjælpe ældre borgere til at blive mere selvhjulpne i eget liv. Den indbyggede toiletløfter er et væsentligt redskab til at opnå dette mål.


Resultaterne fra et lignende projekt i Kolding har vist stor borgertilfredshed. En borger har fortalt:

- Jeg kan og vil selv, og sådan er jeg nu skruet sammen. Løfteren til toilettet hjælper mig til selv at komme op at stå og det betyder meget for min livskvalitet.

Slagelse kommune har allerede søsat flere velfærdsteknologiske projekter. Disse skal ses som en del af en større strategi for, hvordan flest mulig borgere kan få glæde af de teknologiske hjælpemidler.

Toiletterne er designet i Japan og er her mere eller mindre fast inventar. Halvdelen af de japanske husstande har et vasketoilet. Det kan også blive fremtiden i Danmark.

Testtoiletterne vil være at finde på udvalgte offentlige steder i kommunen og kan afprøves i flere kommunale institutioner.

Projektet foregår i samarbejde med Teknologisk Institut, Servicestyrelsen samt Holstebro og Roskilde Kommune. Projektet slutter i efteråret 2011.

mou

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/installerer-hoejteknologiske-vasketoiletter-hos-borgere

GDPR