Af Thomas Jensen
Spiserobotter, lifte, elektroniske låseenheder og robotstøvsugere hører alle under overskriften velfærdsteknologi. Der er kommet mange teknologiske hjælpemidler på banen, som skal borgere mere selvhjulpne, trygge og mobile.
Senest på Innovation World i Odense torsdag i sidste uge var der fokus på velfærdsteknologi - kommercielt og i praksis.
dknyt har spurgt Rikke Sølvsten Sørensen, projektleder for program for velfærdsteknologi i Servicestyrelsen, om hvor udbredt velfærdsteknologien er i kommunerne.
- Ser man på ny teknologi med robotter og lignende, er det ikke så udbredt i den daglige drift, men tager man brugen af elektroniske omsorgsjournaler og planlægningssytemer med ind under velfærdsteknologi, er det meget udbredt fortæller hun til dknyt.
Fungerer det?
Enkelte kommuner som eksempelvis Odense, satser stort på ny teknologi. Kommunen har blandt andet købt støvsugerrobotter til alle plejecentre. Endnu mangler der dog systematisk erfaringsopsamling på brugen af teknologien, mener Rikke Sølvsten Sørensen.
- Endnu ved vi ikke nok om, hvad der fungerer bedst i kommunerne og hvordan fordelene ved teknologien opleves. Der er tilbagemeldinger om, at robotstøvsugeren er forholdsvis effektiv, men ikke så meget om, hvordan det i øvrigt påvirker den manuelle rengøring. Eller hvordan man bedst udnytter en anden måde at gøre tingene på og om de ansatte fx får undervisning nok, ikke kun i betjening af teknologien men også i den forandring den skal medføre.
Servicestyrelsen opsamler viden om teknologier, velfærdsteknologi-projekter, og de erfaringer der er gjort på området. Formålet er at kunne bidrage til national implementering af de velfærdsteknologier og metoder der med fordel kan tages i brug i alle landets kommuner. De første resultater/evalueringsrapporter på ABT- demonstrations projekter er dog først klar her til efteråret.
Den menneskelige faktor
Velfærdsteknologien må ikke glemme 'den menneskelige faktor', og den praktiske hverdag, hvis teknologien skal være til fordel for ansatte og borgere.
- Der er kommet en ny teknologi til lofts-lifte, der gør, at én ansat kan forflytte borgeren i boligen, men oftest er der stadig to personer til at flytte borgeren.
- En ting er de idéer og muligheder, som teknologien danner grundlag for og den forandring, der beskrives i en projektplan. Det er den virkelighed, der er på plejecentret hos ansatte og borgere. Hvis man er vant til at være to medarbejdere ved brug af lift, er det slet ikke enkelt fremover at skulle gøre det alene.
Der er dog ingen tvivl om, at der vil komme meget mere teknologi rundt omkring i kommunerne, ligesom det vil blive mere og mere naturligt at anvende for de næste generationer af ældre.
- Lige nu er det et luksus-gode at have hæve- og sænketoiltter, men måske er det inden for en kort årrække standardindretning i kommunernes ældre- og handicapboliger.
Foto: Servicestyrelsen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
