
Når Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi åbner sit nye Robotlaboratorium i Forskerparken i Odense den 9. november, er det samtidig premiere på centrets CareLab - der dog har forpremiere ved Innovation World-udstillingen i Odense allerede onsdag til fredag i denne uge.
Teknologisk Instituts CareLab er en af de fire lejligheder, der på Innovation World viser typiske situationer og miljøer i ældre menneskers hjem og er udstyret med alle tænkelige teknologier fra projekter i hele Danmark.
Udstillingen på 3.000 kvadratmeter i Odense Congress Center viser en stribe af de teknologier og projekter, der gør Danmark til foregangsland for afprøvning og implementering af velfærdsteknologi.
Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi er både i programgruppen og repræsenteret blandt udstillerne i Innovation World. Desuden er Teknologisk Institut ansvarlig for Robotics, som er et af AAL Forum-konferencens otte faglige spor.
Instituttet stiller selv med talere på sporet og har desuden sikret deltagelse af den japanske videnskabsmand og robotpionér Takanori Shibata, der blandt andet har opfundet robotsælen Paro til terapi af demensramte.
FAKTA om Innovation World
• Oplev mere end 40 danske velfærdsteknologiprojekter
• Prøv mere end 100 velfærdsteknologier
• Tag på en guidet tur
• Nyd levendegørelse ved Dacapo Teatret
• Reflektér og forundres over menneskets møde med teknologi
• Mød menneskerne, der samarbejder fra idéskabelse til teknologiens anvendelse i praksis
Ud over Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi er Odense Kommune, University College Lillebælt, Region Syddanmark, Medcom, ABT?Fonden, Welfare Tech Region samt Servicestyrelsen
arrangører af Innovation World under AAL
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.