Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) lancerer 1. marts 2010 en ny rammeaftale med produkter til den offentlige sektors kommunikations-infrastruktur.
Rammeaftalen indeholder to delaftaler - hhv. 'Kommunikationsudstyr, Netværk og It-sikkerhed' og 'Velfærdsteknologiske kommunikationsløsninger' og løber frem til marts 2012.
- Vi har tænkt i løsninger frem for enkeltprodukter, da vi skruede den nye rammeaftale sammen. Derfor kan vi nu tilbyde en bred, løsningsorienteret vifte af kommunikationsudstyr og -løsninger. Og samtidig er sortimentet bygget op om teknologiske produkter, der kan 'tale sammen' både i forhold til design, installation, implementering, vedligeholdelse og drift, siger Søren Bo Christiansen, udbudschef i SKI.
Den samlede produktsammensætning sigter imod helhedsorienterede pakkeløsninger. Rammeaftalen giver dermed de offentlige kunder mulighed for at vælge optimale totalleverancer med tilhørende serviceydelser fra én enkelt, eller flere leverandører i et bredt felt med mange store spillere samt mindre specialleverandører.
Ud over en opdatering og en udvidelse af sortimentet - bl.a. i form af mobile og trådløse løsninger - har SKI suppleret rammeaftalen med en række nicheløsninger til personovervågning, patientsikring i form af velfærdsteknologiske produkter målrettet de trængte hospitaler, psykiatrien, ældreplejen og kriminalforsorgen.
- Det er også SKI's mission at finde nye, spændende og innovative løsninger, så foruden det nyeste 'klassiske' udstyr, som kan købes på aftalen, har vi suppleret med produkter fra den innovative, velfærdsteknologiske verden. Derfor kan man på aftalen fx finde alt fra elektroniske fodlænker til hjemmeafsoning og patientkufferter til bl.a. tele-medicinering til enkelte hard- og softwareprodukter samt tilhørende drifts, vedligeholdelses- og serviceydelser.
SKI's markedsundersøgelse estimerer, at det samlede markedspotentiale for aftalen Kommunikationsudstyr og -løsninger (02.07) udgør omkring 1.2 mia. kr. årligt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.