I 25 år har Kerteminde Forsyning afhentet skraldespande ulovligt

KORT NYT8. JUN 2020 7.06

KERTEMINDE: I mindst 25 år har cirka 12 husstande fået afhentet deres skraldespande, indtil Kerteminde Forsyning opdagede, at det ikke var lovligt, fordi afhentningen ikke har opfyldt Arbejdstilsynets regler. Det er sket, når der er hentet spande på områder, hvor de ikke måtte komme ind med renovationsbiler og vende. Overtrædelsen består altså i at bakke cirka 150 meter, skriver Fyens Stiftstidende.

Kørevejen skal nemlig være fire meter bred, fortæller direktør for Kerteminde Forsyning, Michael Høj-Larsen til avisen. Han fortæller også, at der ikke har været fokus på det i de 25 år:

- Det er fordi, der ikke har været fokus på det. Det er en udliciteret opgave, og der er en renovatør, der bare har gjort det, så der er ikke nogen, der har sat fokus på, at det skulle være et problem. Og det har vi så valgt at samle op på nu i forbindelse med de nye ordninger, for nu er der flere spande der skal hentes, og så har vi så taget en dialog med dem om at få det her lovliggjort, siger han til avisen.

eo

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev