Ansøgningerne har stort politisk fokus: Landboforeningerne ønsker dem hurtigst muligt gennem systemet, miljøfolk synes, at kommunerne må tage den tid, det nu tager, og ministeren vil hænge de langsomme kommuner ud og fremhæve de hurtige for at få sagsgangen speedet op.
Allerede midt i november kunne Landbrugsavisen skrive, at KL's aftale med miljøminister Troels Lund Pulsen (V) umuligt kunne nås: At få 1200 ansøgninger gennem systemet.
Ialt er nu 721 ansøgninger fikse og færdige - og det giver en afgørelsesprocent på 29,1.
Siden sidste måneds gabestok er det samlede antal ansøgninger lidt overraskende dalet fra 3174 til nu 2951.
Ifølge Miljøstyrelsen, fordi flere ansøgninger har vist sig ikke at være reelle.
En del såkaldt § 11- ansøgninger har vist sig at være § 10-tilladelser, som blot er indsendt gennem ansøgningssystemet for at lette og kvalitetssikre beregningerne. Endvidere har kommunerne oplyst, hvilke specifikke ansøgningsskemaer, der er fiktive eller som er trukket tilbage efter aftale med ansøger.
Denne kvalitetssikring har tilsammen resulteret i en samlet reduktion af antallet af ansøgninger om godkendelse med 7,5 pct. I forhold til antallet af afgørelser er disse på ny blevet kvalitetssikret af de syv statslige miljøcentre.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.