Tæft, politisering og tonedøvhed:
Hvornår må embedsmænd tænke politisk

Ny undersøgelse viser, at 75 procent af kommunalpolitikerne ikke mener, forvaltningen skal lade sig påvirke af politiske hensyn i deres belysning af sagen, mens 58 procent dog mener, at embedsmænd bør sætte sig ind i den politiske ledelses hensigter, når det gælder fremsættelse af forslag. De forskellige tilgange understreger embedsmændenes dilemma i forhold til den politiske proces. Langt hovedparten af kommunalpolitikerne er dog glade for at samspillet med og hjælpen fra forvaltningen.

Der har i den seneste tid været debat om embedsmandens rolle i det politiske system, hvor for eksempel kommunaldirektører og statsministerens departementschef er blevet beskyldt for at være for tæt på de ledende politikere. Og at det kan være et svært felt at bevæge sig i for embedsmændene, bliver understreget af ny Momentum-undersøgelse blandt kommunalpolitikerne.

Her svarer 75 procent af kommunalpolitikerne, at forvaltningen udelukkende bør belyse sager ud fra saglighed og faglighed og ikke lade sig påvirke af politiske hensyn, mens 9 procent er uenige, og 16 procent hverken er enige eller uenige. Samtidig svarer 58 procent, at embedsmænd bør sætte sig ind i den politiske ledelses hensigter og fremsætte forslag på linje med disse, mens 17 procent er uenige, og 24 procent hverken er enige eller uenige.

Forskel på sagsbehandling og forslag

Ulrik Kjær, professor på Institut for Statskundskab på SDU, hæfter sig især ved, at der er 25 procent, som har en vis åbenhed for, at forvaltningen skal lade sig påvirke af politiske hensyn, når de belyser en sag.

- Det er godt nok et højt tal, forstået på den måde, at der ville jeg gerne have set, at 100 procent var enige, for hvor kan man ellers få en faglig og saglig belysning. De skal være serviceminded i alle mulige sammenhænge, og de må også gerne have politisk tæft i alle mulige andre sammenhænge, men når det handler om at belyse en sag, så lader man den politiske tæft ligge i skuffen og tager den faglige og saglige kasket på, siger Ulrik Kjær.

Anderledes forholder det sig for Ulrik Kjær, når der skal fremsættes forslag, hvor han mener, at forvaltningen gerne må gå ind og bruge den politiske tæft.

- Politikformuleringen må jo gerne være et samspil, hvor politikerne kommer med nogle holdninger og embedsværket med indsigt. Og mon ikke der i nogle kommuner er nogle travle fritidspolitikere, der har hjælp af, at der er nogen med en faglig tyngde, der tænker med, siger Ulrik Kjær.

Gerne politisk tæft

Kristian Vendelbo, administrerende direktør i KL, er helt enig i, at embedsmænd gerne må have politisk tæft:

- For nogle af dem er det helt afgørende, at de ikke er politisk tonedøve. Jeg synes faktisk, at jo tættere de ér på det politiske system, jo vigtigere er det, at de har et veludviklet politisk gehør. Og ideen om, at der er én sandhed, og at det er den fagligt begrundede, er en myte, for embedsmænds faglighed er ofte en sektorfaglighed, som i virkeligheden er ret biased på netop fagligheden indenfor det område, som embedsmanden arbejder med. Helhedssynet på problemstillingen er det derfor ofte også politikerne, der skal bidrage med, siger Kristian Vendelbo.

For Niels Nybye Ågesen, formand for kommunaldirektørforeningen og kommunaldirektør I Vejle, er dilemmaet i forhold til at agere fagligt og have politisk tæft et iboende dilemma for forvaltningen i den politiske proces.

- Vi er jo alle sammen faglige og saglige hele vejen igennem og skal jo også være det. Men på et eller andet tidspunkt i en beslutningsproces vil der jo være et meget tydeligt billede af, hvad borgmester og de toneangivende partier mener om det. Og så er det jo også nogle gange ens opgave at komme med fremstillinger, som man forventer, der er flertal for i byrådet. Og det er jo ikke, fordi vi politiserer, men et udtryk for, at vi ikke er tonedøve, siger Niels Nybye Ågesen.