Hvorfor skal mælk og dynejakker have bedre vilkår end børn i daginstitutioner?

Af chef for offentlig-privat samarbejde i Dansk Erhverv, Marie Louise Løvengreen Rasmussen og generalsekretær i Menighedernes Daginstitutioner, Charlotte Biil

I en artikel på dknyt.dk den 28. oktober sætter Eik Møller, der er direktør for Børn, Familie & Uddannelse i Faxe Kommune, spørgsmålstegn ved de fordele, der er ved selvejende og private daginstitutioner.

Hvor ville det dog være befriende med lidt større kommunal nysgerrighed i forhold til at udvide horisonten frem for at få gravet grøfterne endnu dybere mellem dem, der vil mangfoldighed, og dem, der vil monopolet.

Det er på tide, at det kommunale monopol på det sociale område i Danmark underkastes et grundigt serviceeftersyn af to grunde: 1) vi har ikke råd til en offentlig sektor, der er så dyr, som den vi har i dag. Og 2) fremtidens danske børn udrustes bedst til at begå sig i et globalt vidensamfund via mangfoldige tilbud frem for et kommunalt monopol.

I Norge har man en regel om, at mindst 50 pct. af daginstitutionerne skal være ikke-kommunal, og vi mener, samme regel bør indfases i Danmark. Kommunerne i Danmark indtager i dag en monopolstilling på daginstitutionsområdet, som ville have været dømt ulovlig for længe siden, hvis det var Dansk Supermarked eller Arla, der havde et tilsvarende monopol og gebærdede sig, som kommunerne gør.

Konkurrencelove er ikke for sjov
Kommunerne har en markedsandel på over 80 pct. af daginstitutionsområdet og agerer både bestiller, producent i konkurrence med selvejende og private daginstitutioner samt tilsynsmyndighed. Det er det, der på andre områder vil være karakteriseret som et særdeles stærkt monopol. Tænk, hvis Arla sad på mere end 80 pct. af mælkeproduktionen i Danmark, stod for bestillingen af mælk til alle danske forbrugere og også var tilsynsførende. Konkurrencemyndighederne ville have grebet ind for længe siden.

Hvorfor skal vores børn og deres dagtilbud lide under en mindre konkurrenceretlig beskyttelse end, hvis der var tale om salg af mælk eller dynejakker?

Konkurrencelovgivningen, forbrugerbeskyttelseslovgivningen, købelovgivningen osv. blev i sin tid ikke indført for sjov i Danmark. Disse lovgivninger blev indført for at afbalancere markedets kræfter mellem forbrugere og små og større virksomheder. Af uvisse grunde lod man i sin tid hele det sociale område gå fri af en sådan lovgivning med den konsekvens, at der i dag hersker en wild west-lovgivning på det sociale område.

Kun 17 pct. selvejende tilbage
For 25 år siden var halvdelen af daginstitutionerne i Danmark også selvejende, som det i dag er tilfældet i Norge. Men i dag er der kun ca. 17 pct. tilbage, og hvert år dør der fortsat selvejende daginstitutioner, og faldet modsvares på ingen måde af de relativt få private, der kommer til. Den danske udvikling er hverken tilfældig eller uskyldig. Årsagen skal findes i en hel utidssvarende lovgivning og en offentlig velfærdsstat,der er gået over gevind. Inden barnet smides ud med badevandet, og en lang tradition for en selvejekultur og et engagement fra civilsamfundet er slut, skal vi prøve at finde en tredje vej. Det inviterer både til ny lovgivning og andre måder at samarbejde på selvejende, private og kommunale aktører.

Eik Møller har mange indvendinger mod at udvide daginstitutionsområdet til flere ikke-kommunale tilbud. Han mener, der mangler dokumentation for fordele og ulemper, kendskab til økonomien og tilfredshedsmålinger. Alt det er vi faktisk enige med Eik Møller i, og det er derfor en rigtig god ide at kigge nærmere på det - ikke kun i forhold til de selvejende dagtilbud, men også i forhold til de kommunale. Få har så uigennemskuelig økonomi som de danske kommuner - det ville være skønt, hvis vi kunne få større gennemsigtighed også på daginstitutionsområdet.

Derfor deltager MDI (Menighedernes Daginstitutioner) også på vegne af de selvejende daginstitutioner i Danmark i den undersøgelse af rammebetingelserne for selvejende daginstitutioner, som regeringen har påbegyndt i år, og som de selvejende daginstitutioner selv har foreslået iværksat. Og derfor støtter Dansk Erhverv generelt, at der laves en undersøgelse af rammebetingelserne for selvejende institutioner i Danmark og arbejdes med dokumentation af, hvad der virker og ikke virker på det sociale område. Det bør tænkes ind i finanslovsforhandlingerne, at nogen af de uforbrugte puljemidler til bedre kvalitet i dagtilbud kan bruges til sådan dokumentation.

Vi kan lære af Norge
Også på dette område kan vi lære af Norge. En Gallup-undersøgelse fra 2008 bestilt af det norske Kunnskapsdepartement dokumenterer, at de private institutioner bliver vurderet højere af forældrene sammenlignet med forældrene til børn i offentlige institutioner. Det gælder inden for områder som socialt miljø, personalets faglige dygtighed og åbningstider. På i alt 29 områder er forældre med børn i private tilbud mere tilfredse i forhold til forældre med børn i offentlige tilbud. Det gælder for eksempel barnets trivsel, personalets arbejdsindsats og det sociale miljø i institutionen.

Desuden viser tal fra en norsk rapport fra Fürst & Høverstad, at det offentlige tilskud til en kommunal børnehaveplads i 2008 var 81.237,60 norske kr. mod 64.152,00 norske kroner for tilskuddet til en privat børnehaveplads. Altså en forskel på 21 pct. I alt er det cirka tre mia. kr. billigere for den norske stat med de selvejende og private daginstitutioner årligt frem for det kommunale tilbud. Selvfølgelig kan vi ikke direkte overføre alt, hvad der sker i Norge til Danmark - men det burde da vække vores nysgerrighed. Vi har også gode lokale målinger på forældre- og ledertilfredshed, der falder ud til fordel for de selvejende daginstitutioner i Danmark - blandt andet i Århus og København.

I stedet for at slå hinanden i hovedet, så lad os omtænke vores samarbejde. Det er et faktum, at vi har en lovgivning på det sociale område, der er en skandale. Den må simpelthen laves om, så parternes betingelser bliver mere ligeværdige, som det er sket på andre områder. Når det er sagt, skal vi selvfølgelig alle sammen - kommunale, selvejende og private daginstitutioner - levere en god og mangfoldig vare. Den må vi stå på mål for, og det vil være utrolig godt, hvis vi i langt større omfang kom i gang med at dokumentere det, der virker, og det, der ikke gør. Så får vi lagt fundamentet for at udvikle et økonomisk bæredygtigt, godt og mangfoldigt daginstitutionsmiljø i Danmark.

Dokumentation kan findes her:

Det norske Kunnskabsdepartement: 'Tilfredshet med barnehagetilbudet - Spørreundersøkelse blant foreldre med barn i barnehage', 2008

Private Barnehagers Landsforbunds omtale af forskellen på private og offenlige børnehaver i Norge:

Århus Kommune: Børn & Unge - Forældretilfredshed 2009 - Rambøll

Århus Kommune: Trivselsundersøgelse Dagtilbudsledere - Selvejende dagtilbud, 25. november 2010, Capacent


Af chef for offentlig-privat samarbejde i Dansk Erhverv, Marie Louise Løvengreen Rasmussen og generalsekretær i Menighedernes Daginstitutioner, Charlotte Biil

Foto: http://www.flickr.com/photos/dalli/with/3108238447/