Hvorfor går de unge til valg?

FAVRSKOV: At stemme til folketingsvalg for første gang kan være en hæsblæsende oplevelse. Benene kan dirre og hjertet hamre lidt hurtigere end normalt. For når man træder ind i båsen og famlende samler blyanten op for at sætte sit kryds, er man voksen og medbestemmende.

For nyligt kunne man her i dknyt læse, at mange unge undlader at stemme til kommunal- og folketingsvalg, og det skyldes i høj grad usikkerhed.

- En del unge undlader at stemme, fordi de føler sig usikre og nervøse omkring selve valghandlingen, fortalte valgforsker Kasper Møller fra Københavns Universitet til DR Syd.

Det skal skolevalget være med til at lave om på. Og derfor gik 8. og 9. klasserne på 800 af landets 1300 folkeskoler torsdag til valg.

På Skovvangskolen i Hammel bliver der torsdag klokken 12 ringet med valgklokken. Samfundsfagslærer Iben Husted forklarer, hvordan slaget skal stå:

- I går hen og afleverer jeres valgkort, får en stemmeseddel og går ind i boksen, hvor I kun sætter ét kryds. Det var ét kryds. I må ikke tegne på dem eller skrive noget. I skal bare sætte et kryds.

- I må heller ikke tegne..., hun rømmer sig og tøver, før hun fortsætter: øhm, andre kropsdele på sedlen. Så bliver stemmen ugyldig.

Derefter skal eleverne lægge stemmesedlen i stemmeurnen og så ellers gå tilbage til at arbejde med deres projektopgave.

--BILLEDE2--

De ældre og indvandringen
Maja Aarøe Jensen er 17 år og går i en af Skovvangsskolens otte specialklasser i udskolingen. Hendes lærer havde ikke hørt om valget før på selve valgdagen, men Maja ser tit DR Ultra, og kanalen har dækket skolevalget grundigt. Blandt andet ved at holde valgdebatter for ungdomspartierne.

I hendes klasse er der syv elever. Men til valget torsdag kom kun to op til stemmeboksen. Den ene kunne ikke overskue at gå op til skolebiblioteket. Resten blev hjemme.

Det har dog ikke afholdt Maja fra at deltage i valget. Allerede inden hun gik ind i boksen, vidste hun godt, hvor krydset skulle sættes. Og så sætte hun kryds ved  Dansk Folkeparti, fordi partiet har to mærkesager, Maja godt kan lide. Hun vil gerne have, at de ældre har det godt:

- For de har arbejdet hårdt for Danmark, og nu er det Danmarks tur til at passe på dem.

Derudover vil hun gerne have en skrappere udlændingelovgivning - især grænsekontrollen ligger hende meget på sinde.

- Jeg ved jo godt, at langt de fleste er gode nok. Men dem vi sender ud af landet, de skal ikke komme tilbage igen. Det kan godt være, at de har familie i Danmark og det er også synd for dem, at de skal forlade dem, men de har selv været ude om det.

Majas viden om politik kommer især fra forældrene, som taler om samfundet over middagsmaden. Og så kommer hun fra et hjem, hvor man ser TV-avisen hver aften, selvom hun bedre kan lide Ultranyt.

For afdelingsleder Mikkel Holm er det vigtigt, at specialklasserne også deltager i skolevalget.

- Det er jo også en del af deres almindelige dannelse. Når man er 18, kan man stemme uden nogen som helst forhåndsviden, siger han og forklarer, at her får eleverne en baggrundsviden og bliver klædt på til at deltage i demokratiet.

--BILLEDE3--

Unge stemmer som mor og far
I løbet af ugerne op til skolevalget har eleverne modtaget undervisning, så de kan kender forskel på partierne og træffe en beslutning til selve valget. Meget tyder dog på, at de, som Maja, vil stemme det samme, som deres forældre.

I 2011 viste en undersøgelse foretaget på Aalborg Universitet, at helt unge vælgere generelt stemmer det samme som deres forældre.

Således kunne forskerne vise, at gymnasieelever med forældre, der begge stemmer rødt, i 93 pct. af tilfældene også selv stemmer rødt. I blå blok gælder samme tendens, hvor 80 pct. stemmer til højre for midten, hvis begge forældre gør det.

Alligevel har en undersøgelse, Epinion har lavet for Ultranyt vist, at 19 pct. af forældrene i dag er bekymrede for, at deres børn bliver påvirket politisk af lærerne på skolen - et tal, der undrer Danmarks Lærerforening.

- Vi oplever ikke, at det er et problem, så de tal er nye for os, siger konsulent Steen Dam til Ultra Nyt.

Valgaften på Ultra
- Hey! Kan du ikke lige forklare mig, hvad det er de forskellige partier går ud på, råber en dreng fra 8. klasse ud fra stemmeboksens forhæng.

Dét vil lærerne på skolebiblioteket ikke, og han får da også sat sit kryds uden hjælp. Han er jo blevet undervist i det i samfundsfag.

Forud for valghandlingen er nemlig gået et tre uger langt valgkampslignende undervisningsforløb, der skal støtte en række fælles mål i samfundsfagsundervisningen.

Forløbet startede 12. januar, med at Statsministeren udskrev valget. Herefter skulle eleverne i den første uge orientere sig i 25 mærkesager og beslutte sig for, hvilke tre de ville kæmpe for. I anden uge har eleverne lavet mindst én kampagne for en mærkesag og delt den på de sociale medier for at skaffe opmærksomhed og opbakning til den.

Op til den sidste uge af undervisningsforløbet vælger de politiske partier også tre mærkesager, der herefter kommer til at udgøre grundpillen i deres partiprogram for Skolevalg. Elevernes opgave har her været at vurdere hvilket parti, der bedst repræsenterer deres holdninger, og som de derfor vil stemme på.

Når stemmerne torsdag aften er blevet talt op, offentliggøres valgresultatet som del af en valgaften på DR Ultra. Dén kanal skal Maja også se torsdag:

- Jeg har sagt til min mor, at jeg bliver nødt til at spise foran fjernsynet. Og så er det mig, der har tv'et i aften, for jeg skal se valg.

Skolevalg er finansieret af Folketinget og Undervisningsministeriet og udviklet i samarbejde med bl.a. fagkonsulenterne i samfundsfag fra CFU'er i landet. Skolevalg har opbakning fra DLF, Skolelederforeningen, Danske Skoleelever, KL og mange flere. Forskere fra Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet knytter omfattende forskning til Skolevalg. Ideen om at afholde Skolevalg kommer oprindeligt fra Valgretskommissionen, der blev nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd efter kommunalvalget i 2009.