Hver 10. folkeskoleelev bestod ikke dansk og matematik

Det er et krav, at elever skal have mindst 02 i gennemsnit i otte obligatoriske prøver for at bestå 9. klasse i folkeskolen. Alligevel var der to elever i hver folkeskoleklasse, der ikke bestod dansk og matematik - eller som minimum fik 02 i et af dem - ved afgangseksamen i sommer. Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Overordnet er det et samfundsproblem, men det er lige så meget et problem for den enkelte. Det vurderer Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved professionshøjskolen VIA University College, og som er specialiseret i skoleområdet.

- I dag har det en væsentlig større betydning, da man kan dumpe folkeskolen, fordi der er adgangskrav til ungdomsuddannelserne. Det betyder potentielt set noget på den længere bane, og på sigt kan man falde helt ud af arbejdsmarkedet, siger han.

Tager man de elever, som af skolens ledelse er prøvefritaget for enten dansk eller matematik, vokser gruppen sig større.

Det svarer til, at hver ottende folkeskoleelev ikke fik en gennemsnitskarakter på 02 eller over i fagene ved afslutning af 9. klasse i sommer. Det er cirka 8.000 elever.

Små hold på vej

- Det er helt essentielt, at der bliver grebet ind i folkeskolen, så eleverne kan regne og skrive, når de er færdige med grundskolen. Det siger analysechef Emilie Agner Damm fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som er en økonomisk-politisk tænketank og analyseinstitut.

- Hvis vi gerne vil have, at der er færre unge fremadrettet, der står uden ungdomsuddannelse, skal vi sætte ind i folkeskolen. Så skal vi have en stærkere folkeskole, som simpelthen formår også at løfte de fagligt svageste unge, siger hun.

I regeringens finanslovsudspil for 2024 er der fokus på de ti procent svageste elever. Regeringen vil afsætte 35 millioner kroner til at starte et undervisningsforløb, hvor eleverne får undervisning i små hold. Puljen vil stige til 500 millioner kroner i 2028.

Det er ifølge Emilie Agner Damm en del af løsningen, men det kræver et generelt løft af folkeskolen.

- Det handler også om en mere praktisk skole, hvor nogle af de her elever kan få nogle flere succesoplevelser i praktiske fag, som man kan overføre til dansk og matematik, siger hun.

En falliterklæring

- Regeringen kommer inden for kort tid til at fremlægge et samlet bud på en styrkelse af folkeskolen. Det vil blandt andet handle om at hjælpe dem, der i dag har det sværest i dansk og matematik, siger undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), som kalder de nye tal en falliterklæring..

- Vi skylder den gruppe af unge at tage det her mere seriøst, tilføjer han og fremhæver den enkeltes motivation, som ifølge ham falder blandt eleverne i de sidste klasser.

Det er et perspektiv, som Mikkel Haarder, der er underdirektør i erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI), er enig i.

- Vi har en undervisning, som ikke er varieret nok, særligt i udskolingen. Jeg tror, at vi taber nogle elever, fordi det bliver for ensformigt og for lidt engagerende. Vi skal blive bedre til at integrere boglige og praktiske elementer i undervisningen, tilføjer han.

Det samme ønske har undervisningsministeren. Han vurderer, at en øget valgfrihed hos eleverne skal hjælpe motivationen den rigtige vej.

Derudover nævner han, at folkeskolen skal have flere timer, hvor eleverne "står op og skaber noget".

Regeringen har i sit finanslovsudspil fra august foreslået, at der vil blive sat en halv milliard kroner af til at skabe undervisningsforløb i små hold - målrettet de ti procent svageste.

Ministeren vil desuden have sat penge af til bedre faglokaler, en meritlæreruddannelse og en folkeskole, "der modsvarer de forventninger, vi som forældre har til, hvad en skole skal kunne i 2023".

/ritzau/