DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Hjemmeplejen vil sælge ekstra hjælp

Frederikshavn Kommune vil konkurrere med private om ekstra hjælp til ældre
KORT NYT7. JUN 2012 8.40

FREDERIKSHAVN: De kommunalt ansatte hjemmeplejere i Frederikshavn skal have lov til at gøre ekstra rent hos de ældre - selvfølgelig mod behørig betaling. Socialudvalget indstiller til byrådet, at man søger om dispensation fra gældende lov og får mulighed for at tilbyde de ældre ekstra ydelser. Det oplyser DR Nordjylland.

- Jeg ved godt, det måske ikke ligefrem er konservativ politik, men jeg vil gerne have, at vores medarbejdere konkurrerer på lige vilkår, siger formanden for Socialudvalget Peter E. Nielsen (K).

Peter E. Nielsen siger, at han har haft ondt af de medarbejdere, der har måttet se deres arbejde gå til en privat leverandør - bare fordi kommunen ikke må tilbyde ekstra ydelser.

Byrådet tager stilling til forslaget på det kommende møde og senere skal Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse afgøre, om kommunens hjemmepleje kan få den ønskede dispensation. I så fald følger Frederikshavn i kølvandet på Fredensborg, Odsherred og Vejle kommuner, der allerede har fået en sådan dispensation.

bi