SFI har gennemført en omfattende kortlægning ved at bede de sociale tilbud og myndigheder på hjemløseområdet om at udfylde et spørgeskema for hver hjemløs person, de havde kontakt med eller kendskab til i løbet af uge 6 i 2007.
Undersøgelsen viser, at der ud over dem, der bruger sociale tilbud som herberger mv., er mange, der overnatter på gaden e.l., og en del, der overnatter hos familie og venner:
Flest i København
Langt hovedparten af de hjemløse befinder sig i hovedstadsområdet: knap 2.000 i Københavns Kommune og lidt over 1.000 i Københavns omegnskommuner. Der er registreret knap 350 i Århus, knap 200 i Odense, ca. 150 i Aalborg og ca. 100 i Esbjerg. Antallet i Københavns Kommune giver 3,8 hjemløse pr. 1.000 indbyggere. Det er omtrent som i Oslo og Stockholm.
Nye, unge hjemløse kommer til
Halvdelen af de hjemløse er mellem 30 og 49 år. Men det ser ud til, at der fortsat kommer nye hjemløse til, idet en fjerdedel er under 30 år: 11 pct. er 25-29 år, og 13 pct. er 18-24 år.
Misbrug, sygdom og boligmangel
69 pct. af de hjemløse er afhængige af alkohol, hash/khat, narkotika og/eller medicin. 30 pct. har en psykisk sygdom. Tre fjerdedele er på kontanthjælp eller førtidspension. Misbrug og psykisk sygdom er for mange medvirkende årsag til hjemløsheden.
Derudover angiver en del den generelle boligmangel som en årsag til hjemløshed ? især i hovedstadsområdet. Det er altså ikke kun individuelle forhold, der er afgørende for, at en person bliver hjemløs. Skal hjemløsheden afhjælpes, ser det ud til, at sociale indsatser og behandlingstilbud må kombineres med flere boligtilbud til de hjemløse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.