
Af Paul Hegedahl
Eva Born Rasmussen, Hans-Martin Friis Møller og Sigurd Bunk Lauritsen:
'God klimaledelse. Lederens guide til styring af klimaindsatsen';
Gyldendal Business, København 2010.
216 s., hft., 12,5 x 20 cm., links- og litteraturliste, noter.
Kr. 200,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-02-08449-8.
Forfatterne har indgået en aftale med WWF Verdensnaturfonden om at donere indtægten fra denne bog ubeskåret til WWF's klimaarbejde.
I dagbladet Politiken, 4.sektion Viden, 31. oktober 2010 fortæller en artikel, at København nu skal sikres mod havet. Klimaændringer vil medføre voldsommere stormfloder og få havene til at stige. Nyere klimaforskning viser, at man har undervurderet tempoet i vandstandsstigningerne. I stedet for stigninger på 18-59 cm. frem mod år 2100, som FN's Klimapanel anslog i 2007, regner man nu med stigninger på op mod en meter, især fordi tempoet i afsmeltningen af indlandsisen er taget til.
Det er så blot et - om end markant - udtryk for de problemer og udfordringer samfund og virksomheder stilles over for, og som det er nødvendigt at tage alvorligt og arbejde med målrettet og velovervejet.
Forfatterne af denne bog arbejder som rådgivere på området klimaledelse for virksomheder og institutioner og fortæller her om en række praktiske eksempler på, hvordan der er blevet arbejdet med problemerne: Med tilpasning af bygninger og anlæg og med reduktion af energiproduktion - og hvordan det har medvirket til virksomhedernes og institutionernes resultater og målopfyldelse. Men, de mener, at alt for mange virksomheder stadig tager for let på spørgsmålet: 'Selv om klimaspørgsmålet helt klart er rykket ind på direktionsgangen i mange flere virksomheder end for bare et par år siden, er det stadig meget bestemt af, hvilken branche man befinder sig i. Nogle brancher er meget langt fremme, mens andre endnu tøver eller ikke prioriterer emnet særligt højt. Det hænger måske også sammen med, at man føler, at man mangler de rette ledelsesværktøjer, ‘ siger de.
Hvad er god klimaledelse?
God klimaledelse er ledelse, der rettidigt tager højde for klimaændringerne og mindsker virksomhedernes påvirkning af klimaet samt tilpasser virksomheden til klimaet. I Danmark betyder klimaændringerne varmere, vådere og mere uforudsigeligt vejr. Effekten af kraftigere nedbør i form af oversvømmelser er allerede oplevet af mange danskere. Globalt kan klimaeffekter i de forskellige lande betyde, at virksomhedernes adgang til råvarer og produktionsmuligheder ændres. For virksomheder, der påvirkes i større eller mindre omfang, kan det betyde både nye muligheder og nye trusler.
Forfatterne beskriver i denne bog en konkret metode til at håndtere både reduktion af drivhusgasser, tilpasning til klimaændringerne, innovativ grøn teknologiudvikling, nye tilgange til finansiering af klimaprojekter og klimakommunikation, der giver handlekraft. Samtidig giver de gode råd om og eksempler på, hvordan klimaledelse gribes professionelt an og integreres i den samlede strategi.
Mål med bogen
Målet med bogen er at bidrage med den holdning, at klimaledelse er god forretning, men samtidig også en vej til nytænkning i virksomheder, offentlige og private, en nytænkning, der kan få afgørende betydning for deres strategi. Gennem systematisk gennemgang af en række forskellige vinkler på udfordringer og muligheder at give forslag til, hvordan klimatænkningen integreres i den enkelte virksomheds vision og strategi på kort og langt sigt og skabe systematik i klimaledelsen.
Forfatterne ønsker med denne bog at hjælpe virksomhederne med at etablere et sundt beslutningsgrundlag for på den ene side at imødegå og reducere virksomhedens belastning af klimaet og på den anden side om at tilpasse virksomheden til klimaændringerne så velovervejet og sammenhængende som muligt.
De er fuldt opmærksomme på, at forskerne langt fra er enige om, hvordan og hvornår klimaforandringerne vil påvirke os. Men, man må sige, at der er temmelig stor enighed om, at der vil komme - og allerede på mange måder kan mærkes - effekter af klimaændringerne.
Indhold
Ud over forord, indledning, et afsnit med nøglebudskaber, links- og litteraturliste og noter er bogen opdelt i fire dele med en række underafsnit:
1. del: Hvad er klimaledelse?
Klimaændringer
Model for god klimaledelse
En flerstrenget tilgang
Syv konkrete trin til klimaledelse
2. del: Klimaledelse i praksis
Kom godt i gang: Sæt hjørneflagene
Vælg indsatsområde
Processen
Reflekter over ledelsesudfordringen
Vælg værktøjer
Præciser det langsigtede mål
3. del: Vejen til god klimaledelse
Lederskab efterlyses
Bud 1: Kend dit lederansvar
Bud 2: Integrer klimaledelse i forretningsmodellen
Bud 3: Forstå klimaudfordringen
Bud 4: Se muligheder - ikke kun trusler
Bud 5: Bliv en del af løsningen
Bud 6: Indsats nytter altid
Bud 7: Gør klimaledelse konkret
Bud 8: Kommuniker om klimaledelse
Bud 9: Tænk helhedsorienteret
Bud 10: Handling NU
4. del: Klimalederens værktøjskasse
Værktøjer til reduktion
Værktøjer til tilpasning
Værktøjer til finansiering
Værktøjer til teknologiudvikling
Værktøjer til kommunikation.
Syv konkrete trin til klimaledelse
I bogen gennemgås bl.a. grundigt, syv konkrete trin til klimaledelse. De lyder således i overskrifter:
Trin 1. Udgangspunkt: Beslut hvad der skal være i fokus i arbejdet med klimaledelse: Reduktion,
tilpasning, teknologi, finansiering.
Trin 2. Kortlægning: En gennemgang af situationen i dag. Hvor er de største potentialer, hvordan er
innovationsevnen.
Trin 3. Strategiske muligheder: Langsigtet og kortsigtet, hvad er målet, hvilke teknologier skal anvendes,
giver klimaændringerne helt nye muligheder på virksomhedens områder, hvordan inddrages alle
interessenter, er der muligheder for nye alliancer.
Trin 4. Prioritering: Tidshorisont, økonomiske eller andre rationaler, hvilke scenarier/modeller skal
anvendes.
Trin 5. Mål og planer: Målbarhed og lederskab
Trin 6. Implementering: Her skal følges tæt op på finansieringsvinklen, valg af værktøjer til
Klimakommunikation internt og eksternt. Der tales hele vejen igennem bogen om, hvordan
man 'fortæller historien'.
Trin 7. Opfølgning: Opfølgning på effekten, løbende risikovurdering, og indsatsen som helhed og dens
enkelte dele tages regelmæssigt op til fornyet overvejelse.
Om forfatterne
Eva Born Rasmussen er afdelingschef for GIS & IT Rådgivning hos Grontmij | Carl Bro og arbejder med klimaledelse og implementering af klimastrategier. Hun er cand.scient.soc. i miljø, teknologi- og samfundsforandring og cand.scient. i datalogi og dansk. Eva Born Rasmussen har 20 års erfaring med it-løsninger og globale konsulentydelser til virksomheder inden for mange brancher - Herunder enterprise arkitektur, business intelligence og data warehousing.
Hans-Martin Friis Møller er direktør for Grontmij | Carl Bros division for Miljø, Vand og Energi. Han er uddannet geolog fra Københavns Universitet og er ekspert på vandområdet. Han har arbejdet med
strategi og innovation inden for råstofefterforskning, vandforsyning, spildevand og energi. Hans-Martin Friis Møller er ansvarlig for den fortsatte udvikling og koordinering af Grontmij | Carl Bro gruppens ekspertiser på miljø, vand og energi-området.
Sigurd Bunk Lauritsen er cand.polit. og chefrådgiver med ansvar for klimarådgivning til både den offentlige og den private sektor hos Grontmij | Carl Bro.
De tre forfattere er redaktører af 'Klimaledelseshåndbogen', som udgives i samarbejde mellem Andersen Forlag og Grontmij| Carl Bro.
Nøglebudskaber
Klimaledelse er en ny ledelsesdisciplin, som ledere i såvel offentlige som private virksomheder skal forholde sig til for at kunne sikre succesfuld implementering af klimastrategier. Nøglebudskaberne i denne bog er, at
- Målet for klimaledelse er at reagere på klimaforandringerne NU. Der er ikke længere
tvivl om, at klimaforandringerne sker, men hver enkelt virksomhed og offentlig institution
må afklare, hvordan den aktivt reagerer på dem. - Succesfuld implementering af klimastrategier kræver lederskab: Retning, organisering,
motivering af medarbejderne, prioritering og etablering af ressourcer til indsatsen. - Det er afgørende vigtigt at opbygge og stadig udvikle en værktøjskasse til klimaledelse, der
er tilpasset den specifikke virksomhed behov og passe ind i virksomhedens kultur og
situation. Men både kulturen og situationen skal vurderes nøje og man skal være parat til
ændringer. - Hvert klimainitiativ skal løse mere end ét problem.
- Klimaledelse kan mærkes positivt på de resultater, virksomheden opnår - om det er
på bundlinjen eller ud fra andre målestokke.
Tænk i helheder
I bogens tredje del beskrives vejen til god klimaledelse gennem 10 bud. Alle relevante og interessante, men bud 2: 'Integrer klimaledelse i forretningsmodellen' og bud 9 'Tænk helhedsorienteret' er antagelig et af de vigtigste budskaber i bogen. I mangfoldige tilfælde har klimaarbejdet været - om ikke en isoleret aktivitet - så dog en form for sideløbende indsats. Nu kommer disse forfattere så og siger klart og tydeligt: 'Klimaledelse kræver nytænkning af hele virksomhedens eller organisationens forretningsmodel. Ved tidligt og bevidst at indarbejde klimaledelse i forretningsudviklingen sikrer du din virksomhed bedre til den fremtidige konkurrence, hvor klimavenlige og bæredygtige produkter vil blive et større krav.' Og når det gælder offentlige institutioner: 'Offentlige institutioner skal gentænke de services, de yder. Har de i tilstrækkelig grad forstået de nye behov, skabt relevant lovgivning, nytænkt forvaltningen og skabt de nødvendige serviceydelser til virksomheder og borgere?' Og de citerer fra 'Håndbog i klimaledelse', Mikael Jentsch, teknisk direktør Frederikshavn Kommune: 'Det vanskelige i situationen er jo netop at problem og løsning er dybt vævet ind i hinanden og løbende vil skulle justeres. Det betyder, at den gammeldags ledelsesform, hvor målet er fastlagt og kendt, og hvor værktøjer er afprøvede og erfaringsbestemte, ikke mere slår til. Man er kort sagt nødt til at overlade en del af sin ledelsesopgave til de kreative kræfter i organisationen og koncentrere sig om en helhedsafvejning af de forskellige løsningsforslag. Man må arbejde dynamisk.' Det er jo så sandt, som det er sagt. Man kan så tilføje, at det også gælder om at være opmærksom på, at kreativitet og talent (som vi har været inde på i andre boganmeldelser) eksisterer meget bredere, end man 'normalt' antager.
Og i bud ni siges det lige så klart: 'Klimaledelse har mange aspekter, fx risikostyring og miljøledelse. Klimaledelse kræver klare incitaments- og beslutningsprocesser, planlægning på alle niveauer, implementering, opfølgning og evaluering.' Der nævnes som eksempel, at når der kigges efter energibesparelser, skal der samtidig være fuld opmærksomhed om klimaændringernes betydning for det fremtidige behov. Omvendt skal virksomheden, der risikovurderer i forhold til, hvordan det fremtidige vådere og varmere klima får betydning for virksomheden, samtidig have øje for, hvordan energibesparelser og bygningsrenovering kan indtænkes. Når vi arbejder med klima, er det altid muligt at finde en løsning, der løser mere end ét problem.'
Og på det helt overordnede niveau må konsekvensen af disse to bud være, at alle ledere, lige fra topledelsen og til lederne i første række, i deres planer og aktiviteter ser klimaledelse og mulighederne som en fast, integreret del af den samlede strategi med lige så stor indflydelse på den endelige udformning som alle de øvrige aspekter af virksomhedens virke.
Praktiske eksempler og god inspiration
Bogens klimaledelsesmodel bliver illustreret gennem en række praktiske eksempler, hvor danske virksomheder, kommuner og ngo'er videregiver deres erfaringer med klimaledelse. Der fortælles om succeser og faldgruber.
'God klimaledelse' er ikke blot et godt startgrundlag for private og offentlige ledere, der nu skal i gang med klimaledelse. Den kan også bruges til en kritisk gennemgang af den hidtidige indsats i de virksomheder, der allerede er i gang med at 'klimalede', og som motivation, inspiration og støtte til alle der arbejder aktivt med klimaledelse, til diskussion af egen indsats og inspiration til at komme videre. Og den giver gode, konkrete værktøjer til at gennemføre alle aspekter af klimaledelse i både strategi og taktik og i det daglige arbejde.
Supplerende links og litteratur
http://www.grontmij-carlbro.com/NR/rdonlyres/405D07F0-B650-4E36-9542 A21F12A947AC/0/6_1ForvaltningschefenSomCentralAktoer_teaser.pdf
Cand.scient.pol. Mikael Jentsch, Teknisk Direktør i Frederikshavn Kommune, formand for Kommunal Teknisk Chefforening KTC: ' Forvaltningschefen som central aktør', 'Håndbog i klimaledelse', april 2009.
http://www.infomedia.dk/mo/ShowArticle.aspx?Duid=e1e36ccb&UrlID=db6381c5-b13c-4e49-bcb6-12e616da5329&Link=
Søren Springborg: ' En ny ledelsesdisciplin kræver opmærksomhed i virksomhedernes direktionslokaler. Klimaledelse er på trods af et uambitiøst COP15-resultat kommet for at blive', interview med Eva Born Rasmussen, Berlingske Tidende 17. februar 2010, Business.
http://borsen.dk/nyheder/karriere/artikel/1/180738/boeger_god_klimaledelse__politisk_oensketaenkning.html
Lars Ramme Nielsen, marketingchef, Wonderful Copenhagen: 'Bøger: God klimaledelse - politisk ønsketænkning' Dagbladet Børsen 14. april 2010. En forbeholden anmeldelse af 'God klimaledelse'.
http://www.grontmij-carlbro.com/da/Menu/Ekspertiser/EnergiOgKlima/HaandbogKlimaledelse/Om+h%c3%a5ndbogen/OmHaandbogen.htm
Om Klimahåndbogen der udkommer fire gange om året. Både som print- og internetversion.
Michael Rothenborg: 'København skal sikres mod havet'; Dagbladet Politiken, 4. sektion, Viden, 31. oktober 2010, s. 1.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.