SPIDSEN: Skatteminister Kristian Jensens forslag om afgift på 'farligt affald' vil på en gang nedlægge arbejdspladser, forurene naturen og fjerne know-how fra danske virksomheder
Af Paul Hegedahl
Normalt hører det jo til god tone i drøftelser at gå efter bolden og ikke manden. Men når nu ’manden’ den ene gang efter den anden demonstrerer en alt for ringe indsigt i væsentlige samfundsmæssige sammenhænge i forhold til sit embede med den store indflydelse, må det være tilladt at foreslå, at han bliver taget af holdet – enten for bestandig eller i givet fald på et omfattende efteruddannelseskursus.
Det er skatteminister Kristian Jensen, disse ord gælder. Efter først at have foreslået den uigennemtænkte multimedieskat, som ikke blev bedre i den vedtagne amputerede udformning, fremsætter Kristian Jensen nu forslag om afgifter på ’farligt affald’. Det skulle indbringe indtægter på kr. 100 millioner.
I dag bliver farligt affald: kemikalier, batterier, spildolie, ’shredderaffald’ som biler og hårde hvidevarer o.a. håndteret forsvarligt i Danmark. Og en ekstra gevinst er, at Danmark har oparbejdet stor indsigt og viden på dette område. Tænk blot på Kommunekemi.
30 år tilbage
Danmarks Naturfredningsforening, som man ikke kan mistænke for at nære speciel kærlighed til farligt affald eller modvilje mod skatter og afgifter, der begrænser skadevirkninger på naturen, siger direkte, at Danmark vil blive bombet 30 år tilbage i udviklingen på dette område, hvis det bliver pålagt afgifter.
Indtil nu har det været gratis at skille sig af med – både for private og virksomheder. Når man husker på, at der den 19. april 2009, hvor der blev samlet ’almindeligt’ affald op i naturen i Danmark blev indsamlet 100 tons affald og 90.000 dåser, kan man få meget bange anelser om, hvor meget farligt affald, der fremover vil blive efterladt i naturen, når det skal til at koste noget at skille sig af med det.
Jo, private kan stadig aflevere batterier, maling og lignende på lossepladserne – men det vil sikkert i flere tilfælde ryge med, når mindre virksomheder og private skal til at betale for at komme af med andre former for farligt affald.
Samtidig vil man så med dette forslag skabe store vanskeligheder for virksomheder, der har oparbejdet viden og kunnen på området som f.eks. H.J. Hansen fra Odense, der arbejder med skrot på forsvarlig vis. Så forslaget vil på en gang nedlægge arbejdspladser, forurene naturen og fjerne know-how fra danske virksomheder. Og – lige som med multimedieskatten må man betvivle, at den forventede indtægt vil dække de reelle omkostninger, som igen ikke virker gennemtænkte.
Borgmestre protesterer
Igen er der en række borgmestre, der protesterer mod Kristian Jensens forslag. Det var der også i tilfældet med multimedieskatten.
Samtidig følger skatteministeren så strategien fra multimedieskatten: Forslaget bliver fremsat på en måde, så mulighederne for dybtgående diskussion tidsmæssig er umulig. Og igen siger Kristian Jensen, at man naturligvis vil lytte til høringer og argumenter. Evnen til at lytte har ikke været udpræget hidtil.
Og her kommer så udfaldet mod ’manden’. Hvordan kan Venstre overhovedet tænke på at vælge et menneske med så lille indsigt til næstformand. Det ser ud til, at Kristian Jensen bruger mere tid på at blive valgt til næstformand og få sig placeret i partiet end på at sætte sig ind i relevante samfundsforhold – men her har han jo så også et meget aktuelt eksempel til efterfølgelse. I modsætning til forbilledet må man imidlertid desværre konstatere, at Kristian Jensens åndelige lys ikke brænder med nogen generende klar flamme.
Normalt hører det jo til god tone i drøftelser at gå efter bolden og ikke manden. Men når nu ’manden’ den ene gang efter den anden demonstrerer en alt for ringe indsigt i væsentlige samfundsmæssige sammenhænge i forhold til sit embede med den store indflydelse, må det være tilladt at foreslå, at han bliver taget af holdet – enten for bestandig eller i givet fald på et omfattende efteruddannelseskursus.
Det er skatteminister Kristian Jensen, disse ord gælder. Efter først at have foreslået den uigennemtænkte multimedieskat, som ikke blev bedre i den vedtagne amputerede udformning, fremsætter Kristian Jensen nu forslag om afgifter på ’farligt affald’. Det skulle indbringe indtægter på kr. 100 millioner.
I dag bliver farligt affald: kemikalier, batterier, spildolie, ’shredderaffald’ som biler og hårde hvidevarer o.a. håndteret forsvarligt i Danmark. Og en ekstra gevinst er, at Danmark har oparbejdet stor indsigt og viden på dette område. Tænk blot på Kommunekemi.
30 år tilbage
Danmarks Naturfredningsforening, som man ikke kan mistænke for at nære speciel kærlighed til farligt affald eller modvilje mod skatter og afgifter, der begrænser skadevirkninger på naturen, siger direkte, at Danmark vil blive bombet 30 år tilbage i udviklingen på dette område, hvis det bliver pålagt afgifter.
Indtil nu har det været gratis at skille sig af med – både for private og virksomheder. Når man husker på, at der den 19. april 2009, hvor der blev samlet ’almindeligt’ affald op i naturen i Danmark blev indsamlet 100 tons affald og 90.000 dåser, kan man få meget bange anelser om, hvor meget farligt affald, der fremover vil blive efterladt i naturen, når det skal til at koste noget at skille sig af med det.
Jo, private kan stadig aflevere batterier, maling og lignende på lossepladserne – men det vil sikkert i flere tilfælde ryge med, når mindre virksomheder og private skal til at betale for at komme af med andre former for farligt affald.
Samtidig vil man så med dette forslag skabe store vanskeligheder for virksomheder, der har oparbejdet viden og kunnen på området som f.eks. H.J. Hansen fra Odense, der arbejder med skrot på forsvarlig vis. Så forslaget vil på en gang nedlægge arbejdspladser, forurene naturen og fjerne know-how fra danske virksomheder. Og – lige som med multimedieskatten må man betvivle, at den forventede indtægt vil dække de reelle omkostninger, som igen ikke virker gennemtænkte.
Borgmestre protesterer
Igen er der en række borgmestre, der protesterer mod Kristian Jensens forslag. Det var der også i tilfældet med multimedieskatten.
Samtidig følger skatteministeren så strategien fra multimedieskatten: Forslaget bliver fremsat på en måde, så mulighederne for dybtgående diskussion tidsmæssig er umulig. Og igen siger Kristian Jensen, at man naturligvis vil lytte til høringer og argumenter. Evnen til at lytte har ikke været udpræget hidtil.
Og her kommer så udfaldet mod ’manden’. Hvordan kan Venstre overhovedet tænke på at vælge et menneske med så lille indsigt til næstformand. Det ser ud til, at Kristian Jensen bruger mere tid på at blive valgt til næstformand og få sig placeret i partiet end på at sætte sig ind i relevante samfundsforhold – men her har han jo så også et meget aktuelt eksempel til efterfølgelse. I modsætning til forbilledet må man imidlertid desværre konstatere, at Kristian Jensens åndelige lys ikke brænder med nogen generende klar flamme.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
