HADERSLEV: Resultaterne er begyndt at komme, men der er stadig børnesygdomme.
Sådan opsummerer direktør for Børne- og Familieservice i Haderslev, Charlotte Veilskov, situationen, fem år efter at kommunen omlagde hele sit børn- og ungeområde i den såkaldte Haderslevreform.
Reformen forsøgte at sætte barnet mere i centrum, hvilket blandt andet indebar en ændret skolestruktur, mindre silotænkning og en opdeling af kommunen i tre områder med hver sin chef, som er leder på tværs af skoler, dagtilbud og særlige indsatser.
- De fik ændret deres opgave fra at være leder af en matrikel til at være leder af en opgave, fortalte Charlotte Veilskov på KL's Børn & Unge Topmøde i Aalborg.
Også alle de ansatte fik et øget ansvar for børnenes generelle trivsel på tværs af institutioner.
- Der var stort set ikke nogen, som ikke blev berørt, og det gav en del utryghed og modstand i starten, fortalte direktøren.
Meld ud i enighed
En af erfaringerne fra Haderslev er, at politisk uenighed forplanter sig i organisationen som usikkerhed, fortæller formanden for Børne- og Familieudvalget, Signe Knappe (V). Derfor har man i udvalget gjort sig umage med at blive enige, så personalet ikke var i tvivl om kursen. Samtidig har man overladt det til personalet lokalt at finde ud af, hvordan ændringerne skulle gennemføres i praksis.
- Vi siger 'hvorfor' og 'hvorhen', men ikke 'hvordan', for fagligheden ligger decentralt. Da vi fx skulle gennemføre folkeskolereformen, blev det skudt i gang på et stort fællesmøde med alle politikere, som på tværs sagde: I bestemmer selv tempo og rækkefølge, men I skal gøre det, fortalte Signe Knappe.
En anden erfaring er, at ændringer tager tid. Der kan ikke være turbo på alt, men stå fast på kerneområderne, lød hendes råd.
Samtidig må politikerne og forvaltningen leve deres ønsker om tværfagligt samarbejde ud i praksis, så man inviterer til løbende dialog i stedet for informationsmøder og enkeltstående høringer. Og man må være fleksibel og klar til at justere, når virkeligheden flytter sig.
Hjælp langt tidligere
Foreløbig er resultaterne i Haderslev blandt andet, at de udsatte børn findes og får hjælp halvandet år tidligere end før, understregede udvalgsformanden. Det har i første omgang øget udgifterne til børneområdet, men resultaterne begynder at vise sig.
Desuden er det faglige niveau i test og afgangsprøver steget, børnenes generelle trivsel er øget, og en ekstern evaluering viser, at der er markant færre sektorskel i kommunen.
Både udvalgsformanden og direktøren oplever, at der er sket store fremskridt. Fx finder børnehaver selv ud af at sende pædagoger med over i skolen de første måneder omkring skolestart, eller en skole går til et dagtilbud med et ønske og lægger op til en fælles løsning.
Sårbare chefer
Reformen har krævet et dygtigt ledelseslag og er ikke uden udfordringer, understregede direktør Charlotte Veilskov. For selv om alle er enige om at samarbejde, kan man godt se et barn forskelligt ud fra hver sin faglighed.
Desuden bliver de tværfaglige chefer meget synlige, og det giver en sårbarhed, man skal være opmærksom på og klar til at tage hånd om. Men de positive erfaringer har været størst.
- Aldrig har den enkelte været så lidt herre i eget hus, men haft indflydelse på så meget. Vi evaluerer løbende, og resultaterne begynder at komme, sagde hun.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
