dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Varde flytter 22 børn til børnehave syv kilometer væk efter skærpet tilsyn

KORT NYT
16. DEC 2025 10.24

VARDE: Børnehaven Svalehuset i Varde er sat under skærpet tilsyn på grund af alvorlig bekymring for børnenes trivsel, personalets arbejdsmiljø og kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø. Varde Kommune har igangsat en genopretningsplan, der blandt andet indebærer, at 22 børn flyttes til en anden børnehave, godt syv kilometer væk, fra årsskiftet, oplyser kommunen i en pressemeddelelse. 

- Vi står i en rigtig ærgerlig situation, som berører både børn, forældre og medarbejdere i Børnehaven Svalehuset. Vi har i løbet af den forgangne uge arbejdet intensivt på at rekruttere det nødvendige personale, men det har desværre ikke været muligt at få sammensat en stabil medarbejdergruppe i Svalehuset med så kort varsel. En afgørende forudsætning for at lykkes med planen er mere fast personale og flere pædagogiske kompetencer, og det er vores fokus i den kommende tid, udtaler Anne Marie Muff, dagtilbudschef i Varde Kommune. 

- Vi beklager, at forældre med kort varsel pludselig skal køre deres børn til Oksbøl for at gå i børnehave og de praktiske udfordringer, det kan medføre. Det sker udelukkende fordi, vi fokuserer på en langsigtet plan, så vi sikrer, at Svalehuset bliver et rigtig godt sted for børnene i fremtiden.

esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/varde-flytter-22-boern-til-boernehave-syv-kilometer-vaek-efter-skaerpet-tilsyn

GDPR