dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Charlotte de la Fuente, Polfoto.

Forglemmelse giver også byrådspolitikere lønstigning

Ved en fejl kan landets byrådspolitikere som borgmestrene se frem til en lønstigning fra 2018. Byrådsmedlemmernes samlede lønstigning har en værdi af i alt ca. 70 mio. kr. om året
17. MAJ 2016 6.28

En forglemmelse i Finansministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og blandt aftalepartnerne Venstre, Socialdemokraterne, Liberal Alliance, De konservative og De Radikale kan komme til at koste i størrelsesordenen 70 mio. kr. årligt i øget vederlag til landets omkring 2.500 kommunalpolitikere, skriver Helsingør Dagblad.

I den netop indgåede aftale om politikernes løn- og pensionsforhold blev der gældende fra 1. januar 2018 givet lønforhøjelser på 31,4 pct. til borgmestrene i landets 98 kommuner. I kroner og øre svarer det til i alt i runde tal knap 25 mio. kr.

De menige kommunalbestyrelsesmedlemmer skulle ikke have mere, blev det forklaret med aftalen. De har med virkning fra 2014 hævet deres faste vederlag som indvalgte i byrådene med 29,2 pct.

Men de vil få endnu mere helt automatisk, hvis regeringen ikke får ændret de gældende vederlagsregler for kommunaludvalgsarbejde. 

Udvalgsvederlag stiger med borgmesterløn
Det, der tilsyneladende er blevet overset i ministerierne og blandt aftaleparterne, er, at vederlagene for udvalgsarbejde er direkte knyttet til borgmestrenes løn med en procentsats.

Satsen svinger fra 166 pct. i de mindste kommuner til 440 pct. i København.

På landsplan vil udgiften til forøgelsen af udvalgspuljen løbe op i omkring 70 mio. kr. - tre gange så meget, som den samlede borgmesterløn vil stige. Og byrådene bestemmer selv, om de vil udnytte udvalgspuljerne fuldt ud. Det fremgår af styrelsesloven, at procentsatserne er rammerne, og at byrådene selv afgør, i hvilken grad de vil udnytte rammerne.

Prøv DK Nyt i 14 dage

Uforpligtende

Nyheder er værd at betale for

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/forglemmelse-giver-ogsaa-byraadspolitikere-loenstigning

GDPR