Når de mindste elever i dag er begyndt i 1. klasse, møder de ind til et skema, der næsten udelukkende består af boglige fag. De får idræt og musik. Men ingen billedkunst og ingen håndværk og design. Det skriver Folkeskolen.
Politikerne blev enige om at fjerne den ene times billedkunst, der hidtil har været på skemaet i 1. klasse, som et led i forkortelsen af skoledagen i den nye skoleaftale. Foreningen Danmarks Billedkunstlærere kæmpede mod beslutningen hele sidste år, men tabte.
- Det er helt i modstrid med de ønsker, politikerne har om at gøre skolen mere praktisk. Det nytter ikke, at de har skruet op for billedkunst og håndværk og design i udskolingen, når de har lavet et hul i 1. klasse, hvor de små slet ikke får mulighed for at udtrykke sig kreativt gennem andre materialer end et hvidt A4-ark eller en skærm, siger formand for Danmarks Billedkunstlærere Lykke Andersen.
Det er første gang i 125 år, for tegning, sløjd, håndarbejde og husgerning har været en meget vigtig del af skoledagen helt tilbage til folkeskolens start, fortæller skolehistoriker Ning de Coninck-Smith.
- Det er en på én gang overraskende prioritering og så måske alligevel ikke. Jeg har svært ved at forestille mig, at lærerne ikke alligevel vil inddrage kreative elementer i undervisningen af de små. Men at det ikke længere står på skemaet vil givet få betydning, for billedkunst et profilfag, som forældrene lægger mærke til, siger hun til Folkeskolen.
Foreningen Danmarks Billedkunstlærere med 2.500 medlemmer har spurgt i sin lukkede Facebookgruppe for billedkunstlærerne, hvor mange skoler, der alligevel holder fast i faget. Blandt de 450 billedkunstlærere, der har svaret, oplever syv ud af ti billedkunstlærere, at faget er helt væk fra 1.-klassernes skema fra dette skoleår.
De knap 500 svar på Facebook er ikke repræsentative, men kan give et praj om situationen.
På Facebook fortæller hver tiende af lærerne, at de har kunnet beholde faget i 1. klasse ved hjælp af timer fra den nye skoleaftales såkaldte timebank.
Tegning på skemaet siden 1899
Når 1-klasseeleverne i langt de fleste folkeskoler i år ikke får lov at fatte pensler og farvekridt, er det et brud med en meget lang historie for faget i folkeskolen.
Helt tilbage til "Det Sthyrske Cirkulære", der beskrev by- og landskolerne i 1899, var tegning på skemaet.
I mellemkrigsårene blæste reformpædagogiske vinde med tanker om selvstændig kunstnerisk udfoldelse og kreativitet, og i 1958 kom faget med Den Blå Betænkning til at hedde "formning" og fik et mere kreativt og ekspressivt indhold.
Med folkeskoleloven i 1993 kom faget til at hedde billedkunst.
I Danmarks Billedkunstlæreres facebookrundspørge fortæller flere af de lærere, der skriver, at de fortsat kommer til at have faget i 1. klasse, at de arbejder på fri- eller privatskoler, som prioriterer kunst og kreativitet højt.
- Friskolerne kunne ikke drømme om ikke at have de kunstneriske fag som en del af deres profilering over for forældrene helt fra starten. Og børnene er næsten alle sammen vilde med det, siger Ning de Coninck-Smith.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
