dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Thomas Medom (tv) og Peter Larsen afviser nu begge at blive borgmestre på borgerlige stemmer.
Aarhus Kommune og SF

SF i Aalborg og Aarhus takker nej til borgerlig konstituering

Der bliver ingen SF-borgmester baseret på borgerlige stemmer, forsikrer spidskandidaterne i de to byer.
11. NOV 2025 10.11

SF har vind i sejlene og håber på flere borgmesterposter efter valget. Men i to af landets største kommuner, Aarhus og Aalborg, er det nu blevet mindre sandsynligt med en SF-borgmester.

Begge steder har spidskandidaterne nemlig nu meldt ud, at de ikke ønsker posten, hvis den skal baseres på borgerlige stemmer.

Det har ellers flere gange været tilfældet, når SF har fået en borgmesterpost – f.eks. efter seneste valg i Hvidovre, hvor Anders Wolf Andresen (SF) blev borgmester i en konstituering udenom Socialdemokratiet, og tidligere i Vejle, hvor Flemming Christensen (SF) i en årrække var borgmester med borgerlig støtte.

I Aalborg oplyser SF's spidskandidat Peter Larsen, at han vil pege på borgmester Lasse Frimand Jensen (S) til at fortsætte på posten. Det skriver Nordjyske.

Peter Larsen mener, at SF's indflydelse er størst i et samarbejde med Socialdemokratiet. Han tilføjer, at flere vælgere har spurgt, om SF kunne finde på at indgå i et samarbejde med de borgerlige partier, og at han derfor nu ønsker at melde klart ud. Til gengæld drømmer partiet om en rådmandspost, hvilket partiet ikke har haft i 13 år.

Flirt i Aarhus

I Aarhus har børn- og ungerådmand Thomas Medom (SF) tidligere sagt, at han var borgmesterkandidat og åben for at samarbejde med alle, men for et par dage siden afviste han i Århus Stiftstidende, at han er interesseret i at være borgmester på borgerlige stemmer.

- Den politiske pris er så høj, at det ikke kommer til at ske, fastslog han.

I dag kan avisen så berette, at der de seneste uger har været holdt to møder mellem SF, Venstre og De Konservative med det formål at sondere muligheden for et borgmesterskifte. Men mens der kunne opnås enighed om at fordele borgmester- og rådmandsposter, var der langtfra enighed om bl.a. dækningsafgift og trafikplanlægning, fremgår det af referater, som avisen har set. 

Og siden har Thomas Medom altså afvist en sådan konstituering. Ifølge Århus Stiftstidendes kilder skete det, efter at borgmester Anders Winnerskjold (S) havde gjort ham det klart, at Socialdemokratiet kunne finde på at konstituere sig uden SF, hvis partiet ikke "kom hjem" til S.

"Med manøvren har Anders Winnerskjold spillet med musklerne og vist, at han både kan og vil bruge magtspillet. Det spil, der skal til for at blive borgmester," konkluderer Århus Stiftstidende i en analyse.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/sf-i-aalborg-og-aarhus-takker-nej-til-borgerlig-konstituering

GDPR