Flere gevinster ved robotstøvsugere

Både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø har gavn af robotstøvsugere viser et forsøg på tre plejecentre i Gribskov
KORT NYT2. AUG 2011 13.11

GRIBSKOV: Gribskov Kommune har gennem halvandet år kørt et forsøg med robotstøvsugere på tre plejecentre. Og det har vist sig at være en god investering, at personalet ikke skal svinge den almindelige støvsuger flere gange om dagen, skriver Videncenter for Arbejdsmiljø.

Konklusionen er ifølge kommunen mindre nedslidning af personalet, mere tid til de ældre, ligesom robotstøvsugerne både gavner kommunens økonomi og rengøringsniveauet.

Forsøget med robotstøvsugerne er resultat af Udviklingspartnerskabet mellem Gribskov Kommune og de to private leverandører Aleris Omsorg og Attendo Care samt den kommunale leverandør PlejeGribskov. Formålet med partnerskabet er bl.a. i fællesskab at udvikle nye produkter.

ka

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev