Firben spænder ben for museumsudvidelse

KORT NYT19. JAN 2020 12.34

VARDE: Markfirben ser nu ud til at spænde ben for, at det populære museum Tirpitz kan udvide med parkeringspladser til de besøgende gæster. Det skriver JydskeVestkysten. 

Lige nu er der 85-100 parkeringspladser ved Tirpitz, hvorfor man havde brugt en midlertidig mark som parkeringsplads. Den tillladelse ophørte dog 1. september sidste år. Vardemuseerne fik allerede i april 2019 afslag på at oprette 250 parkeringspladser. Vardemuseerne søgte derfor om lov til at udvide den eksisterende p-plads til at kunne rumme 234 biler, men den plan er nu også droppet.

Det er blandt andet, fordi markfirbenet er fredet i Danmark og derfor nyder særlig beskyttelse. Derfor fortsætter arbejdet med at finde en egnet parkeringsplads til museet, som flere end 250.000 gæster besøgte i 2018. 

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt