Som startskud for den nye region har aktørerne besluttet at arrangere Femern Bælt-dage, der er målrettet alle, der arbejder med udvikling i regionen i et område, der rækker fra Skåne i Sverige over Østdanmark til Slesvig-Holsten og Hamborg i Tyskland.
Femern Bælt-dagene afholdes fra den 26. til den 28. september 2012. Dagene indledes med en reception i Hamborg og efterfølges af to konferencedage i Lübeck. Arrangementet samler alle aktører, der er interesseret i at bane vejen for dannelsen af en ny Femern Bælt-region.
- Visionen for Femern Bælt-dagene er at stable et arrangement på benene, som vil være en milepæl for udviklingen af Femern Bælt-regionen for de omtrent 10 millioner indbyggere i Nordtyskland, Østdanmark og Sydsverige, siger administrerende direktør for Femern A/S, Leo Larsen.
- Det er vigtigt, at alle indbyggere i regionen er med til at udforme den nye region og udforske de nye muligheder. At konferencen afholdes i Lübeck understreger, at området mellem de to metropoler Hamborg og Øresund også vil drage fordel heraf.
Alle bliver co-sponsor
Femern Bælt-dagene er et fælles paraplyarrangement for konferencer, som deltagerne selv organiserer. Hver konference har sin egen identitet og unikke karakter. Femern Bælt-dagene giver organisationer og netværk muligheden for at arrangere konferencer, seminarer, små møder eller workshops samtidig med eller efter de store konferencer. Alle organisationer, der er involveret i regional udvikling i Femern Bælt-regionen, inviteres til enten at være co-sponsorer for en af de store konferencer eller være vært for deres eget arrangement.
Indtil videre vil der være konferencer arrangeret af Femern A/S, STRING (et politisk partnerskab bestående af Hamborg, Slesvig-Holsten, Region Sjælland, Hovedstadsregionen og Region Skåne), Fehmarnbelt Business Council (FBBC), Industri- og Handelskammeret i Lübeck, Femern Belt Development, Femern Bælt Komitéen og Det Baltiske Udviklingsforum.
- Det store fremmøde til Femern Bælt-dagene viser, hvor målbevidst interessenterne inden for økonomi og politik i Sverige, Danmark og Tyskland arbejder med at drage fordel af moderniseringen af infrastrukturen og det tættere samarbejde mellem regionerne og landene. Den nye infrastruktur er et af de vigtigste værktøjer til at skabe en ansvarlig og varig vækst i Nordeuropa til gavn for indbyggerne og samfundene. Vi har en enestående chance for at udnytte mulighederne, og vi føler os forpligtet til at få det bedst mulige ud af det sammen med mange andre beslutningstagere i og udenfor regionen, siger administrerende direktør for STRING, Jacob Vestergaard.
- Femern Bælt Komiteen vil deltage aktivt i Femern Bælt-dagene, siger Komiteens formand, Reinhard Sager, Kreds Østholsten, og Steen Bach Nielsen (S), Region Sjælland. Formanden understreger, at de ser Femern Bælt-dagene som en god mulighed for at markedsføre regionen på begge sider af Femern Bælt.
Foto: http://www.femern.dk/Material+folder/Images/F%C3%A6rdig+tunnel/Tunnel+indvendig_lilla
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.