NÆSTVED: Projektet 'KulturLINK Femern Bælt - Leve I Nyt Kulturrum' er i juni måned blevet tildelt en tre-årig bevilling fra EU's Interreg IVA program.
KulturLINK Femern Bælt er et tre-årigt kulturudviklingsprojekt, der er et resultat af et tæt samarbejde mellem Kulturregion Storstrøm, Kulturregion Midt - og Vestsjælland, Region Sjælland og Industrie- und Handelskammer zu Lübeck i Tyskland.
De tyske samarbejdspartnere er hovedansvarlig for projektet, og på dansk side, er det Næstved Kommune, der er ansvarlig projektpartner.
Projektet har et samlet budget på 8,2 mio. DKK, hvoraf den samlede EU-støtte udgør 4,9 mio. DKK. Projektet er på dansk side medfinansieret af Kulturregion Storstrøm, Kulturregion Midt-Vest, Region Sjælland samt kommunerne: Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgssund, Lolland og Stevns. På tysk side yder de fire tyske partnere, Industrie- und Handelskammer zu Lübeck, Hansestadt Lübeck, Kreis Ostholstein og Aktivregion Wagrien-Fehmarn tillige medfinansiering.
KulturLINK Femern Bælt har til formål at etablere et grundlag for at finde, skabe og udvikle fælles identiteter mellem borgere og kulturaktører og -institutioner i Femern Bælt regionen. Målet er - med kunsten og kulturen som middel - at opbygge en mental bro i Femern Bælt regionen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.