Regionsudvalgets indflydelse er....?

Af Staffan Dahllöf

EU OG KOMMUNER: Siden 2006 har regionale samarbejder over landegrænserne kunnet søge EU-støtte som selvstændige enheder, fx til at etablere fælles hospitaler eller vejprojekter.

Meget mere spændende bliver det ikke rigtigt, hvis man skal prøve at beskrive Regionsudvalgets indflydelse.

De mange regionale samarbejder i Europa, som bl.a. får penge via EU's Interreg-programmer, får det normalt via de kommuner og regioner, som er med i samarbejdet. En status som selvstændig juridisk enhed gør, at regionen ville kunne søge og få penge direkte fra EU. Den mulighed har kun 5-6 regionssammenslutninger benyttet sig af. Den juridiske status til grænseregionerne er et konkret resultat, som Regionsudvalgets sekretariatsmedarbejdere peger på.

Meningsløs dokumentation
-Jeg må erkende, at den dokumentation, vi har, er ganske meningsløs. Det vi kan pege på, handler mere om formuleringer end konkret handling. Det er nok så frustrerende for os, som skal prøve at formidle resultaterne af Regionsudvalgets arbejde,siger en medarbejder i udvalgets sekretariat.

I Regionsudvalgets nyhedsbrev, som udkommer seks gange om året, bruges den sidste side til at beskrive en 'succeshistorie', som eksempler på områder, hvor udvalget har gjort en forskel.

Har holdt møder
De tre seneste succeshistorier handler om, at udvalget de seneste fire år har afholdt 15 møder på højt politisk niveau med Kommissionen, det vil sige mødt en kommissær, at udvalget siden 2004 systematisk har holdt uformelle møder med ministre fra EU's formandskabsland, og at udvalget i 2007 fik oprettet et netværk, hvor 80 forskellige myndigheder og politiske forsamlinger kan give deres besyv med om, hvordan det går med den forkætrede 'subsidiaritet' - også kaldet 'nærhedsprincippet', altså princippet om at beslutninger ikke skal træffes på højere niveau end nødvendigt.

Hvordan det rent faktisk går med subsidiariteten, og hvad de forskellige møder har ført til, er ikke helt til at udpege.

Regionsudvalget
Regionsudvalget har 344 medlemmer fra EU's 27 medlemslande, og lige så mange suppleanter.

Det blev oprettet i 1994 med to formål;

• at inddrage lokal- og regionalpolitikere i EU's beslutningsmaskineri
• at bringe EU nærmere borgerne.

De største medlemslande har 24 pladser (Tyskland, Storbritannien, Frankrig), det mindste (Malta) har 6. Danmark har 9.

Regionsudvalget holder fem plenarmøder om året i Bruxelles. Udvalget har til forskel fra Europa-Parlamentet ingen beføjelser til at ændre eller blokere forslag fra Kommissionen. Man kan udelukkende komme med råd, såkaldte udtalelser.

Udtalelserne vedtages med simpelt flertal.
Regionsudvalget har seks underudvalg som forbereder plenarforsamlingens udtalelser:

• Territorial Samhørighed (COTER)
• Bæredygtig Udvikling (DEVE)
• Økonomisk Politik og Social- og
• Kultur og Uddannelse (EDUC).
• Styreformer i EU (CONST)
• Forbindelser Udadtil (RELEX)

Danske medlemmer udpeget af KL:

Henning Jensen (S), Næstved
Jens Arne Hedegaard (V), Brønderslev
Per Bødker Andersen (S), Kolding
Jens Jørgen Nygaard (K), Egedal
Helene Lund (F), Furesø
Mona Heiberg (S), København
Karsten Uno Petersen (S), Region Syddanmark
Henrik Ringbæk Madsen (S), Region Nordjylland
Knud Andersen (V), Region Hovedstaden

De ni er alle valgte politikere, og mister deres plads i Regionsudvalget, hvis de mister deres politiske mandat i Danmark. Alle har suppleanter, som ofte deltager i møderne. Medlemmer udpeges for fire år af gangen.

Læs også artikel med Næstveds borgmester

Læs mere om Regionsudvalget


Staffan Dahllöf er journalist for NOTAT
Artiklen er bragt i NOTAT's oktober-magasin, der har fokus på EU og kommunerne