SØNDERBORG: Gennem et halvt års tid har medarbejdere i Maritimt Område i Sønderborg Kommune arbejdet med mulighederne for at finde en mere miljøvenlig energikilde end diesel til fremdrift af Færgen Bitten. Resultatet er blevet, at man nu i samarbejde med C.C. Jensen i Svendborg vil gennemføre et forsøg med biodrift på den ene hovedmotor og det ene generatorsæt i færgen.
- Ved at anvende en biodiesel, hvor indholdet er f.eks. rapsolie eller biobrændstof fra DAKA, kan vi reducere udledningen af sodpartikler og kuldioxid i de fire motorer, der i forvejen sidder i færgen. Derudover vil der ske en mindre ændring af NOX udledningen. Vi ville også meget gerne have haft oliefyret med, men kan ikke få pumper til fyret, som kan bruges til den mere aggressive biodiesel, fortæller maritim chef i Sønderborg Kommune, Kurt Prehn.
Forsøgsprojektet er beskrevet og nu netop godkendt som et Interreg-projekt med EU-støtte på op til 40.000 euro. Støtten ydes i form af afregning for forbrug af mandetimer, afrapportering og ekstra omkostninger i forsøgsperioden på et halvt år fra den 1. september.
- Det passer med, at forsøget kan køre, indtil vi går til normal dokning i marts 2011. På det tidspunkt kan vi så udtage motordele for at sammenligne dem, hvori der er anvendt hhv. biodiesel, med dem, hvori der er anvendt almindelig diesel, fortæller Kurt Prehn.
Inden det blev besluttet at forsøge med biodiesel, er forskellige andre muligheder undersøgt. Batteridrift blev forkastet, da de hyppige opladninger, som færgens drift fordrer, ville slide batterierne op for hurtigt.
Flydende naturgas er ligeledes overvejet, men forkastet, da man ikke kan købe det i større mængder i Danmark, og slet ikke til levering i en mindre færgehavn. Desuden ville installation af tank og motor løbe op i et flercifret millionbeløb.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.