LOLLAND: INTERREG IV A-programmet støtter projektet Baltic Sailing II med i alt ca. 1.7 mio. euro i en 3-årig periode. Styregruppen for det dansk-tyske projekt mødtes første gang den 22. juni om bord på Rødby-Puttgarden-færgen. Det er projektets mål at udvikle, styrke og markedsføre kystturismen i Femern Bælt-Regionen med særlig fokus på lystbådehavnene.
Projektets partnere er Arbeitsgemeinschaft der Sportboothäfen Ostholstein-Lübeck e.V., kommunerne Lolland og Guldborgsund, turistorganisationerne Fonden Turist Lolland og VisitGuldborgsund og i alt ca. 46 danske og tyske lystbådehavne.
Projektets dansk-tyske partnere skal udvikle og styrke den maritime land- og vandturisme i Femern Bælt-Regionen og markedsføre de nye attraktive oplevelsesprodukter over for sejlere og landkrabber. Både kulturelle, kulinariske og børnevenlige tilbud skal udvikles til glæde for sejlere i alle aldre og til glæde for den almindelige turist, der besøger vores havne og kystområder.
Forbedring i havnemiljøerne, kvalificering af havne- og turismepersonalet, nye interaktive medier såvel som et grænseoverskridende klassifikationssystem for lystbådehavnene skal danne grundstenene for arbejdet med at styrke og forbedre konkurrenceevnen for kystturismen i Femern bælt-området.
Projekt Baltic Sailing II er en videreudvikling af det arbejde, der opstod under projektet Baltic Sailing I, hvor der udelukkende var fokus på lystsejlerne. I dette projekt deltog i alt 29 tyske og danske lystbådehavne.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.