Fem kommuner har fået Indenrigsministeriets godkendelse til at sætte kommuneskatten ned ved budgetlægningen for 2023. Med godkendelsen følger statslig kompensation, som i de to første år er på 90 pct. af de mistede skatteindtægter.
De fem kommuner var dem der havde søgt, og de får de beløb det havde søgt, i alt 62,7 mio. kr. Puljen til formålet var på 107,2 mio. kr. og udgør en slags balancering af de skatteforhøjelser, som andre kommuner har fået tilladelse til. Begge dele er en udløber af udligningsreformen, hvor det overordnede princip var, at skatten skulle være uændret i kommunerne under ét.
De fem kommuner der kan få tilskud til skattelettelser er:
- 24,8 mio. kr. Hillerød
- 12,5 mio. kr. Vesthimmerland
- 9,9 mio. kr. Ballerup
- 9,2 mio. kr. Hvidovre
- 6,2 mio. kr. Norddjurs
De to første år vil de få 90 pct. af de nævnte beløb i statslig kompensation, det tredje år 85 pct., det fjerde år 80 pct. og det femte år 75 pct. af de mistede skatteindtægter. Skattelettelserne er indtil videre en mulighed i budgetlægningen, kommunerne kan også vælge at nedsætte deres skat med mindre beløb eller slet ikke.
Foruden denne pulje, der som nævnt udspringer af udligningsreformen, åbner økonomiaftalen mellem regeringen og KL for, at kommunerne kan nedsætte eller forhøje deres skat med op til 150 mio. kr. i hver retning. Ansøgningsfristen til disse puljer er 9. september 2022.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.