
I Greve er Brigitte Klintskov Jerkel genvalgt som K-spids. Her, hvor De Konservative havde borgmesterposten - Hans Barlach - fra 2006-2013, var hun spids for første gang ved KV17, og det blev blot til én plads ud af de 21. Jerkel er også MF, har tidligere haft triplemandat, men droppede i januar 2020 sin plads i det sjællandske regionsråd.
I Stevns er der ifølge partiet genvalg til Mikkel Lundemann Rasmussen som spids for K, der i dag har to ud af 19 pladser. Han fik ved KV17 547 personlige stemmer og blev dermed nummer fire på top fem efter borgmester Anette Mortensen (V) og daværende S-spids Steen S. Hansen, begge med samme antal - og forhenværende borgmester Mogens Haugaard Nielsen (Nyt Stevns) med 849 - og foran Line Krogh Lay (R) med 454. Henning Urban Dam Nielsen er ny S-spids.
I Tårnby er Carsten Fuhr ifølge partiet genvalgt som spids. Også her har K to pladser ud af 19, og også her blev K-spidsen nummer fire ved KV17 målt på stemmeantal: Han fik 555 efter borgmester Allan Andersen (S) med 3.821, Paw Karslund (DF) med 1.767, Heidi Ladegaard (V) med 737 - og foran tidligere og mangeårige borgmester Henrik Zimino (S).
På Fanø er Christian Lorenzen igen indstillet af den lokale bestyrelse som K-spids. Her har K to ud af 11 pladser, og Lorenzen, der er formand for erhvervs-, natur- og teknikudvalget, blev med 236 nummer tre målt på de personlige stemmer ved KV17 - efter tidligere borgmester Erik Nørreby (V) med 307, Kristine Kaas Krog (Fanø Lokaliste) med 263, Johan Brink Jensen (S) med 126 og Niels Heinel (Miljølisten) med 113. Lidt usædvanligt kom Sofie Valbjørn (ALT), der endte som borgmester og i øvrigt ikke genopstiller, ikke på top fem.
I Herning er byrådsmedlem Rasmus Norup genvalgt som K-spids, oplyser partiet. Med ham som spids første gang blev K ved KV17 igen repræsenteret i byrådet med den store V-dominans. I perioden før var der nul konservative på de 31 pladser. Stemmemagneten fra V, borgmester Lars Krarup, afløses i år af Dorte West.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.