Af Morten Uhrenholdt
Reguleringsordningen, der sørger for på den ene side, at de offentligt ansatte ikke bliver lønmæssigt agterudsejlet af det private og på den anden side sikrer, at det private arbejdsmarked til enhver til er toneangivende på løndannelsen, har spillet en helt central rolle i overenskomstforhandlingerne.
Ordningen, der har bragt de offentligt ansatte foran, da finanskrisen satte ind og stoppede lønudviklingen i det private, betyder, at de offentligt ansatte kommer til at stå stille lønmæssigt det første år af den nye overenskomst.
På statens område er der aftalt et nul-resultat og beskedne 1,7 pct. i det andet år. Et lignende resultat ventes på kommuners og regioners område, selvom lønnen her ikke er kommet helt så langt foran - indenfor staten er de ansatte kommer 1,48 pct. foran, i kommunerne kun 1,23 og i regioner 1,24 pct.
Velsignelse eller forbandelse
Situationen betyder nu, at en standende diskussion om reguleringsordningens velsignelser eller forbandelser er blusset op på ny. FOA-formand Dennis Kristensen er ude med riven og kræver ordningen afskaffet.
- Jeg vil gerne af med reguleringsordningen. Jeg har det bedre med, at vi aftaler lønnen og kan sige til folk, hvad de præcis får i løn. Reguleringsordningen forvandler forhandlinger til ren teknik, siger FOA-formanden til Politiken.
Formand for Dansk Sygeplejeråd og samtidig formand for forhandlingsfællesskabet Sundhedskartellet, Grete Kristensen, er helt enig med Dennis Kristensen. Hun kan ikke få ordningen afskaffet hurtigt nok.
- Reguleringsordningen, som vi kender den i dag, er en regulær hindring for, at vi kan opnå ligeløn i det her land. Det har vi kæmpet for i årevis, men så længe vi har en ordning, der hindrer os i at opnå mere end 80 pct. af lønstigningerne i det private, så når vi ingen vegne - og det kunne vi konsattere helt tilbage i 2004, siger Grete Kristensen til dknyt.
- Vi ønsker automatikken afskaffet, så vi fra forhandling til forhandling kan aftale med arbejdsgiverne, hvad den totale lønstigning skal være, siger hun.
KTO-formand advarer mod en afskaffelse
Stik imod den holdning går formand for Danmarks Lærerforening og formand for forhandlingsfællesskabet KTO, Anders Bondo.
- Det vil være et kæmpelotteri med ringe gevinstchancer, hvis vi droppede reguleringsordningen nu. Resultatet for de statsansatte er ikke noget at prale af, men prøv at se, hvad der sker i det øvrige Europa, hvor offentligt ansatte bliver sat ned i løn, siger han til Politiken.
Også Socialpædagogerne erklærer sig som tilhængere af en fortsættelse af reguleringsordningen. Formand Benny Andersen siger til dknyt:
- Reguleringsordningen har været en rigtig god forretning. Hidtil har reguleringsordningen været med til at sikre de offentlige ansatte en parallel lønudvikling med det private. De sidste 20 år har vi fået ca 18 pct. af den samlede lønudvikling fra reguleringensordningen. Sådan vil det sikkert også være fremover, derfor er det vigtigt at vi fortsat har reguleringsordningen.
Fortsat pres på de offentlige budgetter
- Og specielt nu vil det være et helt forkert tidspunkt at afskaffe reguleringsordningen. I en tid med stort pres på de offentlige budgetter også i årene fremover, og hvor der igen kommer gang i den private sektor, så er reguleringsordningen vores sikring af at kunne følge med det private område, siger altså Socialpædagogernes formand Benny Andersen.
Dén pointe kan DSR-formand Grete Kristensen godt se, men hun mener ikke, det er hele billedet af situationen.
- Det er rigtigt, at der nok vil komme mere fremdrift i det privates lønninger de kommende år, men det ændrer jo ikke på, at reguleringsordningen fastholder os på et lavere niveau end det private. Og det synes vi er urimeligt.
- På den anden side er der jo også andre elementer i udviklingen end offentlige budgetter under pres. F.eks. at der bliver stort behov for arbejdskraften i det offentlige i de kommende år, siger Grete Kristensen til dknyt.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, så er de danske offentligt ansatte vellønnede set i international sammenhæng.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
