Stats-forlig lægger dæmper på kommunale forhandlinger

Af Morten Uhrenholdt

Da det i weekenden lykkedes parterne på statens område at indgå forlig om ny overenskomst, blev der også lagt en stram ramme for, hvad organisationerne på det kommunale område kan forvente sig.

Ifølge arbejdsmarkedsforskere, så er der en slags uofficielt hierarki indenfor det offentlige område, hvor staten spiller storebror-rollen og kommuner og regioner mere eller mindre lydigt følger trop.

I forvejen var forventningerne til en ny overenskomst på det kommunale område efterhånden beskedne. Ikke alene har forhandlerne været i den situation, at de 'skyldte' arbejdsgiverne 1,48 pct. i løn, fordi reguleringsordningen har bragt de offentligt ansattes løn foran det private arbejdsmarked. Men forhandlingerne om andre temaer - barsel, ligestilling, tryghed osv. - er gået ualmindeligt trægt.

Det virker nu sandsynligt, at de kommunale og regionale arbejdsgivere - p.g.a. den generelle økonomiske situation - har været mere tilbageholdende end normalt med at imødekomme de ansattes ønsker i de hidtidige forhandlinger. Og derfor de få resultater.

Når KTO og KL på fredag mødes til de afsluttende overordnede politiske forhandlinger, så skal en lang række temaer på plads, og der skal lægges en ramme for, hvilken økonomi der er at operere med, når der skal laves overenskomster indenfor de enkelte områder.

Tryghed på dagsordenen
Og den bliver formentlig lige så beskeden, som på statens område, hvor der blev en samlet ramme for de næste to år på samlet set 3,15 pct. Men vel at mærke forstået på den måde, at der ingen lønstigning bliver det første år, fordi den aftalte stigning på 1,48 pct. nøje svarer til 'forspringet'. Altså nul kroner ekstra i lønningsposerne.

Men også på de øvrige krav svinder håbet for organisationeren i KTO om at opnå noget, udover hvad der allerede er i hus. Det betyder først og fremmest, at et at de højt prioriterede krav - tryghed - går en dyster skæbne i møde.

KTO-organisationerne har - i lyset af de dramatiske besparelser og afskedigelser - krævet mere tryghed i form af f.eks. aftaler om, at arbejdsgiverne gør deres yderste for at undgå afskedigelser. Og at i tilfælde af afskedigelser at stille de berørte bedst muligt i form af omplaceringer, omskoling, jobbanker, efteruddannelse o.lign.

Hjort ikke rokket
Det lykkedes ikke organisationerne på statens område at rokke finansminister Claus hjort Frederiksen (V) på det område, og de fik intet resultat ud af forhandlingerne.

FOA-fomand Dennis Kristensen er en af de få organisationsformænd, der endnu har kommenteret det statslige forlig. Han skriver i sin OK-blog om trygheds-temaet:

'Jeg fatter fortsat ikke, at finansministeren, som så ofte sammen med andre regeringsmedlemmer har peget på, at den offentlige sektor kan lære af private virksomheder, ikke selv kan se, at han står for at ville ofre et frimærke, når en opsigelse skal gennemføres, mens de store private virksomheder gik i gang med at hjælpe opsagte videre, da krisen satte ind. Og vel at mærke også brugte penge på det, og ikke blot frimærket på et opsigelsesbrev.' 

Rækker kræfterne?
Han opfordrer derfor til, at organisationerne sætter kræfter ind på at fastholde trygheds-kravet. Men det er ikke ret sandsynligt, at kræfterne rækker.

Heller ikke på det økonomiske område er der håb at ane. Organisationerne har hidtil fastholdt, at man ville gøre alt for at bevare reallønnen. Men det måtte forhandlerne på det statslige område opgive. Det er ingen drømmesituation for fagforbund. Men det er ikke desto mindre det, der efter alt at dømme venter de kommunale forhandlere i KTO. 

Situationen går det ikke mindre spændende, hvad de ca. 530.000 kommunalt ansatte vil sige, når resultatet kommer til urafstemning. Kommunalt ansatte, der mange steder har oplevet sparekniven og fyresedelerne fløjte dem om ørerne.