Er børn med særlige behov vor tids gøgeunger?

Af LFS-næstformand Jan Hoby

Skræmmende fordi analysen ser 'virkeligheden' igennem Finansministeriets nedskæringsøkonomiske optik. Skræmmende fordi analysens retorik om inklusion er ren New Speak hentet fra George Orwells roman 1984.

Alle plus-ordene i analysen fungerer som røgslør for nedskæringer, besparelser og systematisk omsorgssvigt grænsende til krænkelse af barnets rettigheder, hvis analysens anbefalinger gennemføres.

Analysen kidnapper det humanistiske menneskesyn, som findes i inklusionstanken og bliver misbrugt som løftestang for systematiske forringelser, der netop vil ramme de børn og unge, hvis tarv inklusionstanken skulle hjælpe med at styrke livslæring og livsduelighed.

Inklusion er ikke rummelighed
Analysen er ikke kun skræmmende i sit syn på børn og unge med særlig behov. Den er også udtryk for en grundlæggende manglende faglig viden og indsigt omkring specialområdet. Der er så mange unøjagtigheder, fejlagtige vurderinger og ikke-bæredygtige faglige og pædagogiske konklusioner, at det skriger til himlen.

Analysen sætter fejlagtigt lighedstegn mellem inklusion og rummelighed og viser dermed at forfatterne intet ved om begreberne, og deres indbyrdes forhold og relation.
Men værst af alt er, at lighedstegnet er udtryk for en systematisk underkendelse af det inklusionsarbejde der foregår i specialtilbuddene hver eneste dag.

Specialtilbuddene (0-6 års specialinstitutioner, special KKFO og specialfritidshjem, basisgrupper, specialklubber og specialskoler) arbejder alle med rummelighed og inklusion.

Inkluderende eksklusion
Analysen foreslår at hæve gruppestørrelserne på specialskoler og -klasserækker for børn med vidtgående vanskeligheder og støttebehov (niveau 3) fra 6 til 8 børn.
LFS mener dette er et udtryk for en inkluderende eksklusion.

Når analysen anbefaler at mange flere børn og unge med særlig behov skal flyttes over i almentilbuddene, så må man spørge, hvad er det lige politikerne vil inkludere dem til?

Presset på gruppestørrelserne i daginstitutioner er så voldsomt, - at der allerede uden børn og unge med særlig behov, foregår en social eksklusion.

Hvis børn og unge med særlige behov nu skal presses ind i de eksisterende daginstitutionsrammer, så vil der også hér blive tale om inkluderende eksklusion af uhørte dimensioner.

Nedskæringsfelttog
Men Finansministeriet har talt. Udsultningen af kommunernes økonomi vil få politikere og forvaltninger til at gøre alt for at gennemtvinge deres massive nedskæringer på specialområdet. Derfor vil vi se, at retorikken omkring det 'dyre' specialområde bliver meget skinger i medierne og hos politikerne.

Skal politikerne legitimere deres nedskæringsfelttog mod samfundets mest udsatte borgere, så skal nogen åbenbart lægges for had.

Derfor vil vi se at gøgeunge-kortet bliver trukket overfor forældre der har børn med særlig behov (de er for krævende), overfor de fagprofessionelle (de skal lære at arbejde mere inkluderende), og forældre der ikke ønsker at deres børn skal udsættes for politikeres og embedsfolks særlige forståelse af inklusion (de er egoister, der kun tænker på deres egne børn).

LFS og vores medlemmer i specialtilbuddene er klar til at møde udfordringen og vil opstille en alternativ vision for fremtidens tilbud til børn og unge med særlig behov, der er funderet på faglige, saglige og pædagogiske argumenter rodfæstet i den konkrete virkelighed.

Jan Hoby, næstformand i LFS, Landsforeningen af Socialpædagoger

Foto:http://www.flickr.com/photos/amyspanos365/with/3818048910/