MIDDELFART: Da projektleder Ole Andersen fra Teknik og Miljøforvaltningen i Middelfart Kommune den 1. juli gjorde status på kommunens såkaldte 'Esco-light' pilotprojekt efter fire måneder, var resultatet ikke til at tage fejl af.
- Håndværkerne, som har været ude hos de boligejere, der deltager i projektet, har samlet set anvist energibesparelser på 419.000 kWh, hvilket svarer til elforbruget i 93 parcelhuse. Og af de energibesparelser er der allerede realiseret energibesparelser på 109.000 kWh, hvilket svarer til en samlet besparelse for boligejerne på elforbruget i 25 parcelhuse, siger projektleder Ole Andersen.
Middelfart Kommune er en 'ESCOmmune' og søsatte derfor med store forventninger ESCOlight-projektet d. 10. marts 2011.
- Projektet skal være med til at sætte streg under Middelfarts status som 'den grønne vækst kommune' ved at starte en positiv og bæredygtig klimacirkel indenfor bygningsrenovering. Det glæder mig, at projektet allerede viser tydelige resultater til glæde for boligejerne og miljøet, siger borgmester Steen Dahlstrøm (S).
Fakta om energirenovering med tilskud fra esco-light:
Boligejeren indgår i pilotprojektet "ESCO-light", hvor lokale håndværkere efter et kursus i energibesparelser, beregner boligens mulige energibesparelse ved renovering og giver et tilbud på realisering af de fundne besparelser. Så er det op til den enkelte boligejer, hvilke renoveringer, som han eller hun ønsker udført og dermed, hvor mange af de anviste besparelser, som man ønsker realiseret. Besparelserne sælges så tilbage til energiselskabet, som i projektperioden køber besparelserne til en attraktiv pris.
krn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.