Det fik i morges eleverne til at reagere i form af en demonstration i skolegården.
En rapport afslører nemlig resultater, som bekymrer eleverne, der skal opholde sig i skolens lokaler, fortæller elevrådsmedlem Alexander Ørum-Madsen fra 9.A på Kirkebakkeskolen:
- Vi er forskrækkede over målingerne. Der er jo 23 procent for meget skimmelsvamp på vores skole. Og vores klimaanlæg har ikke fungeret i mange år. Derfor har vi alt for høje temperaturer om sommeren i vores klasse. Så vi kan ikke holde ud at have undervisning inde i lokalerne, fordi der er så varmt, siger han.
- Vores skole ser jo ødelagt ud, så vi er ikke så overraskede over resultaterne. Men det er ikke særligt sundt for os børn. Jeg har selv astma og ved hvordan det er. Det kan give astma og hovedpine og andet, tilføjer Alexander Ørum-Madsen.
Teknologisk Institut, som har undersøgt skolen, mener i øvrigt ikke, at skimmelsvampen er det største problem. Det dårlige indeklima skyldes derimod primært, at ventilationssystemet ikke fungerer.
Selve skimmelsvampen koncentrerer sig mest om skolens pavillon, hvor børnehaveklasser, modtageklasse og SFO har base.
Vejle Kommune vil hurtigst muligt renovere det ramte område.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.