Efter reformen: Skolelederen er afgørende

Skolelederne er afgørende, når det gælder lærere og pædagogers oplevelser af folkeskolereformen og arbejdstidsreglerne. De ledere, som har formået at forenkle og definere indholdet, har mere tilfredse og motiverede medarbejdere end de ledere, der ikke har formået at formidle et klart fokus på samme måde, viser undersøgelsen 'De pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye skole', som KORA har foretaget for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

- Vi kan se, at mange ledere træder i karakter som ledere efter reformen. De har fået et større frirum, og det viser sig, at mange af dem faktisk godt tør foretage nogle prioriteringer. Forventningen er, at vi på længere sigt skal kunne måle, hvorvidt der er nogle helt konkrete resultater for eleverne - om de har fået højere faglighed og bedre trivsel. Det kan vi ikke måle endnu, men det skulle jo gerne komme, siger seniorforsker i KORA, Bente Bjørnholt.

Både lærere og pædagoger oplever, at mange af folkeskolereformens elementer har været uklart definerede, og der er stor forskel på, hvor langt de enkelte skoler er nået med at omsætte reformens målsætninger til virkelighed. Men de fleste lærere og pædagoger har bevaret motivationen og ser positive muligheder i reformen.

- Lærere og pædagoger ser et potentiale i mange af reformens elementer. De oplever, at mange af de nye undervisningsmetoder er i god tråd med den udvikling, som allerede var i gang ude på skolerne. Men der er stor forskel på, hvor succesfulde skolerne har været med at føre forandringerne ud i livet her i løbet af det første år, siger Bente Bjørnholt.

Svært med forberedelse og samarbejde
En af de største udfordringer for lærerne er at finde tid og plads til at forberede undervisningen. Flere lærere fortæller i undersøgelsen, at de har oplevet at gå uforberedte til undervisningen.

Også erfaringerne med øget samarbejde har været blandede her i det første år. Både lærere og pædagoger synes, at det er en god idé med øget samarbejde, men det har især været svært for pædagogerne at blive inddraget i skoledagen, hvis der ikke har været tid til sparring og koordinering med lærerkollegerne.

- De pædagoger, der tidligere indgik i undervisningen, føler sig bedre 'klædt på' til at varetage undervisningen end de pædagoger, der ikke var inddraget i undervisningen før reformen. Vi ser, at det spiller en afgørende rolle, om skolen sørger for at styrke pædagogernes kompetencer, så de føler sig i stand til at klare de nye opgaver, siger Bente Bjørnholt.

Fortsat motivation og arbejdsglæde
På trods af startvanskelighederne har både lærere og pædagoger bevaret motivationen og er stadig glade for deres job, viser KORAs undersøgelse.

- De fleste lærere oplever, at de har rig mulighed for at påvirke undervisningen, og de motiveres af 'at gøre en forskel for eleverne'. De oplever dog, at reformen vil for mange ting på én gang, og de savner ro til at implementere den, siger Bente Bjørnholt.

Pædagogerne finder det generelt motiverende at samarbejde med lærerne, og mange af dem giver udtryk for, at de er glade for at indgå mere aktivt i børnenes skoledag.

Undersøgelsen er finansieret af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Formålet er at undersøge implementering af folkeskolereformen og arbejdstidsreglerne på udvalgte skoler med særlig vægt på lærere og pædagogers oplevelser og erfaringer.

Rapporten er baseret på en interviewundersøgelse med lærere, pædagoger og skoleledere på 21 skoler. Desuden en spørgeskemaundersøgelse blandt pædagoger og lærere på 20 af de 21 skoler samt en dokumentanalyse af de lokalaftaler eller forståelsespapirer, der er indgået mellem Danmarks Lærerforening og en række kommuner.

I 2016 vil KORA udkomme med en række rapporter, som bl.a. belyser ændringer i kommunernes og skolernes styring og økonomistyring efter folkeskolereformen.