DF trækker støtte til aftale om fordeling af gymnasieelever
Aftalen om fordeling af de unge, bl.a. efter forældrenes indtægt, ventes især at få betydning i hovedstadsområdet. Her Aurehøj Gymnasium i Gentofte.
Foto: Mathias Eis, Ritzau Scanpix

DF trækker støtte til aftale om fordeling af gymnasieelever

Regeringen har mistet et af partierne bag aftalen om fordeling af gymnasieelever.
16. MAJ 2022 7.10

Dansk Folkeparti har ombestemt sig og kan ikke længere støtte en aftale om fordeling af elever på landets gymnasier. Det fortæller formand Morten Messerschmidt til Berlingske.

- Dem aftale, der ligger nu, kan gymnasieeleverne ikke være tjent med. Den har simpelthen vist sig at rumme for mange negative elementer, og derfor støtter vi den ikke længere, siger han til Berlingske.

Aftalen blev indgået af juni sidste år mellem regeringen, SF, Enhedslisten, De Radikale, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne og Alternativet.

Med gymnasieaftalen vil kommende gymnasieelever i dele af landet fremover blive fordelt efter, hvor meget deres forældre tjener. Den tvungne fordeling skal i højere grad modvirke gymnasier med en skæv elev-sammensætning.

Fortsat flertal bag aftalen

I sidste uge meldte også De Radikale, at de ønskede at ændre aftalen. De trak dog ikke deres støtte så kategorisk som Dansk Folkeparti og derfor er der fortsat et flertal bag aftalen.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har derfor ikke tænkt sig at føje sig Morten Messerschmidt og indkalde til en genforhandling af aftalen.

- Dansk Folkeparti har i årevis råbt op om, at vi skal gøre noget ved parallelsamfund, og de har siddet med de afgørende mandater til en regering, som ikke kunne levere på det, siger hun til Berlingske.

Efter lidt tovtrækkeri kom Børne- og Undervisningsministeriet i april med et skøn for hvor mange unge, der vil få plads på det gymnasium, de ønsker.

Her viste det sig, at det vil være 84 procent i de områder, der berøres mest af aftalen.

Morten Messerschmidt siger over for Berlingske, at ministeriet manglende villighed til at udlevere tallene før april, er en af årsagerne til, at Dansk Folkeparti trækker sig fra aftalen.

Den politiske aftale er blevet til et lovforslag, som blev fremsat 31. marts. Det er ikke endnu ikke vedtaget, men skal efter planen behandles i juni.

Ritzau