DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Regionerne skal styre gymnasie-kapaciteten om tre år
- Vi havde gerne påtaget os det fulde ansvar allerede nu, men vi noterer os, at der bliver en indkøringsfase, hvor modellen skal tilpasses, siger Ulla Astman (S).
Foto: Philip Davali, Ritzau Scanpix

Regionerne skal styre gymnasie-kapaciteten om tre år

Den nye gymnasieaftale lægger op til, at regionerne efter indstilling fra gymnasierne skal styre kapaciteten. Børne- og Undervisningsministeriet skal være med ind over de første tre år.
11. JUN 2021 6.27

Den nye gymnasieaftale, der blev præsenteret torsdag, lægger op til, at det i højere grad bliver muligt at styre kapaciteten på gymnasierne, så konkurrencen om eleverne fjernes.

Og det bliver regionerne, som efter indstilling fra institutionerne skal bestemme, hvor mange elever der kan gå på et gymnasium. Dog først efter en treårig indkøringsperiode, hvor opgaven løses sammen med Børne- og Undervisningsministeriet.

Det oplyser Danske Regioner, der i en årrække har påpeget problemerne med, at små ungdomsårgange truer eksistensen af mindre gymnasier i yderområderne – og at mange unge dermed risikerer at miste deres lokale gymnasium.

Men med den nye politiske aftale på området står det klart, at alle unge skal have mulighed for at gå på gymnasiet tæt på, hvor de bor. Det skal bl.a. ske via en strammere styring af, hvor mange elever de enkelte afdelinger må optage, så der skabes mere stabilitet om de enkelte skoler. Samtidig skal problemerne med en ubalance i elevsammensætning, særligt i større byer, løses ved en ny model for elevfordeling i de områder.

Regionerne bakker op om den nye aftale, siger Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner:

- Vi er meget glade for det klare signal om, at regionerne har et vigtigt ansvar for ungdomsuddannelserne. Vi havde gerne påtaget os det fulde ansvar allerede nu, men vi noterer os, at der bliver en indkøringsfase, hvor modellen skal tilpasses, siger Ulla Astman.

Tal fra Danske Regioner viser, at cirka 13 pct. af de gymnasiale uddannelser er udfordret på deres eksistens af faldet i ungdomsårgangene.

Fremtidige regionale opgaver

  • Inden et nyt skoleår går i gang, fastlægger regionerne de enkelte afdelingers elevkapacitet på baggrund af indstillinger fra institutionerne.
  • Efter en indkøringsperiode skal de enkelte afdelingers kapaciteter som udgangspunkt fastsættes for to til tre år ad gangen.
  • Efter behov tilpasses afdelingernes kapacitet undervejs i optagelsesprocessen, bl.a. når de konkrete ansøgertal er kendt. Det sker i dialog med de berørte institutioner.
  • Regionerne, og i nogle tilfælde rektorerne, vurderer, hvilke ansøgere der er omfattet af kategorier af elevgrupper, som har forrang til optagelse på bestemte afdelinger. Derudover fordeler regionerne ansøgere, som ikke bliver fordelt af den centrale fordelingsmekanisme (ufordelte elever).
  • Regionerne kommunikerer til elever og forældre om, hvordan fordelingsmekanismen fungerer.
Eleverne ligner hinanden

Ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) bliver der mindst 84 elever - det der svarer til tre hold - per årgang på hver uddannelse.

- Vi løser, at gymnasierne i og omkring de store byer i Danmark er blevet pivskæve i deres elevsammensætning.

- Der er kommet en sammensætning, hvor elever søger de gymnasier, de har hørt om fra deres venner. Så bliver det sjovt nok sådan, at de ligner hinanden, dem der går på gymnasierne. Sammensætning er enormt skæv socialt, men det er den i den grad også etnisk.

Aftalen er indgået af regeringen, Enhedslisten, SF, De Radikale, Alternativet, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti. Venstre og De Konservative har på forhånd meldt ud, at de mener, at aftalen efter deres mening i for høj grad indskrænker de unge menneskers frie valg.

"Betonsocialisme"

I den model, der gælder for de gymnasiale uddannelser i de største byer, skal der kigges på forældrenes indkomst, og herefter skal optaget af elever tilpasses en model for, hvor mange fra hjem med høj, middel og lav indkomst hver uddannelse skal have.

- Den måde, man gør det på i den her aftale, er tæt på betonsocialisme, konkluderede Mette Abildgaard, der er politisk ordfører hos De Konservative, ifølge Politiken. Samme toner lød fra Venstres Ellen Trane Nørby:

- For os er det frie valg helt fundamentalt. Det handler om motivation, og der er det frie valg afgørende, ikke forældrenes indkomst.

ka / ritzau