Dansk Folkeparti har før jul fremsat endnu et beslutningsforslag om at "indføre et forbud for elever og ansatte mod at bære islamisk tørklæde i grundskolen".
Lignende tidligere forslag om tørklædeforbud fremsat af partiet er blevet nedstemt i Folketingssalen, men partiet forsøger nu igen. Det kobles til, at "Kommissionen for den glemte kvindekamp" i august foreslog et forbud mod, at piger bærer hovedtørklæder i folkeskolen.
- Det synes vi, at vi bør følge op på, for der var for mange spørgsmål, der hang i luften. Hvad ville det blive til? Og ville det blive udmøntet i konkret lovgivning?, siger udlændingeordfører Pia Kjærsgaard (DF), der kalder det "et kæmpeproblem" i Danmark.
- Det fremmer overhovedet ikke ligestillingen mellem kønnene. Og det fremmer heller ikke integrationen i det danske samfund. Under alle omstændigheder har vi fremsat forslaget, fordi det lyder fornuftigt at gå ind i denne diskussion og forbyde muslimske tørklæder i grundskolen. Nu får vi diskussionen i Folketinget, når vi mødes igen, siger hun.
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår forslaget skal behandles i Folketinget. Kommer der i sidste ende flertal for et beslutningsforslag, vil regeringen være forpligtet til at følge det.
Anbefaling med tvivl
Det var "Kommissionen for den glemte kvindekamp", der i august kom med anbefalingen om tørklædeforbuddet. Efterfølgende såede to medlemmer tvivl om anbefalingen, og et medlem forlod kommissionen.
Kommissionen har til formål at undersøge, hvordan man undgår social kontrol af piger og kvinder i indvandrermiljøer, og dens arbejde ventes først afsluttet i starten af det nye år med anbefalinger, der tager udgangspunkt i ungdoms- og voksenlivet.
Kommissionen blev nedsat i januar 2022 af daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Han er nu børne- og undervisningsminister. Et tørklædeforbud i grundskolen hører dermed under hans ressortområde.
Ministeriet oplyser dog, at Mattias Tesfaye ikke ønsker at svare på, hvordan den nye SVM-regering ser på kommissionens udmelding i sommer.
Tidligere ministers reaktion
Da udmeldingen kom i august, lød det fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) til Berlingske, at hvis der kan indføres et forbud, der "ikke skaber andre problemer", så var det en "supergod idé". Derfor skulle der ses på de juridiske rammer. Eksempelvis i forhold til Grundloven.
Ved forsøg på en kommentar fra Kaare Dybvad Bek i dag henviser hans ministerie til Børne- og Undervisningsministeriet.
Venstre var i sommer ikke afvisende over for udmeldingen. Partiet har - ligesom Socialdemokratiet - ellers tidligere været modstander af et forbud mod tørklæder i folkeskolen.
Klarere toner var der fra Moderaterne. Politisk leder Lars Løkke Rasmussen sagde til Politiken i august, at "det ikke er Danmark" at lovgive om enten hovedbeklædning eller religiøse symboler generelt, som han så som de eneste juridiske muligheder.
/ritzau/cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
