Det kan PISA bruges - og ikke bruges - til

Når omkring 9.000 danske skoleelever i løbet af foråret skal gennemføre den såkaldte PISA-test, bliver det under ny ledelse. Ved årsskiftet overtog forsknings- og analysechef i KORA Hans Hummelgaard nemlig ledelsen af det danske PISA-konsortium frem til 2017. Og det er en opgave, han glæder sig til, oplyser KORA:

- PISA-testen er en temperaturmåling på, hvordan det samlet set står til med læringen i det danske uddannelsessystem, og et vigtigt redskab for fagfolk og politikere til at udvikle vores skolevæsen. Men PISA er også en guldgrube af data, som kan gøre os kloge på mange ting, siger Hans Hummelgaard.

PISA-undersøgelsen tester, hvor gode elever i en lang række lande er til at bruge deres faglige kundskaber inden for læsning, matematik og naturfag. Som noget nyt vil PISA denne gang også teste elevernes evne til at løse problemer i samarbejde med andre.

400 danske skoler og i alt 9.000 elever er udtrukket til at deltage i testen i år. Samtlige elever - i Danmark og de øvrige lande - er født i 1999 og dermed tæt på den alder, hvor deres undervisningspligt slutter.

Især folkeskoler og privatskoler, men også efterskoler, gymnasier og erhvervsskoler er inviteret til at være med. Og der er brug for hver eneste af skolernes og elevernes bidrag for at kunne gøre status over skolevæsenets tilstand, siger Hans Hummelgaard:

- En PISA-test er et øjebliksbillede. Men det er også en meget gennemtænkt måling, som over 70 lande er gået sammen om, og som de bruger mange ressourcer på at gøre så sammenlignelig som muligt.

Landene udgør omkring 90 pct. af verdensøkonomien, så det er en omfattende, international sammenligning, tilføjer han.

Klar tale om PISA
I løbet af årene har PISA-undersøgelsen i Danmark været genstand for megen kritik. Derfor er det helt centralt for Hans Hummelgaard at gøre fuldstændig klart, hvad PISA kan bruges til, og hvad den ikke kan bruges til.

PISA kan for eksempel ikke bruges til at måle de danske skoler op mod hinanden eller til at vurdere, hvordan læringen udvikler sig på enkelte skoler eller i en kommune. Testen giver heller ikke tilbagemelding til den enkelte elev, lærer eller skoleleder.

Til gengæld er PISA rigtig god til en række andre ting, understreger Hans Hummelgaard:

- PISA giver os en stor viden om, hvor godt det danske skolevæsen forbereder de unge på voksenlivet. Den giver indsigt i, hvilke forhold, både i og uden for skolen, der har betydning for, hvor godt eleverne er klædt på til deres videre færd i uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Og den gør det muligt at se udviklingen over tid.

Værdifulde data
Derudover resulterer PISA-undersøgelsen i en mængde værdifulde data, som i anonymiseret form stilles frit til rådighed for forskere og analytikere. Det er dette datagrundlag, Hans Hummelgaard kalder 'en guldgrube' for forskning i en lang række problemstillinger lige fra social arv til højt præsterende elevers trivsel i folkeskolen.

Det er første gang, Danmarks Statistik er med til at indsamle data til PISA, som bliver indsamlet på samme måde i alle deltagende lande.

Og det at kunne måle sig med 70 andre lande har stor værdi, siger Hans Hummelgaard:

- Det gør det muligt at finde inspiration i undervisningsforhold og måder at drive skole, der kan være med til at forbedre det eksisterende skolesystem.

Konsortiet bag PISA 2015 består ud over KORA af Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Danmarks Statistik og SFI- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Leder af konsortiet er analyse- og forskningschef i KORA Hans Hummelgaard, og assisterende leder er seniorforsker i KORA Vibeke Tornhøj Christensen.

PISA-undersøgelsen gennemføres hvert tredje år. PISA 2015 er sjette gang, undersøgelsen gennemføres, og Danmark har været med i dem alle. I år er antallet af deltagerlande 71.

PISA 2015 offentliggøres i december 2016.

ka