Der kan ikke bare spares milliarder på best practice

Der kan ikke bare spares milliarder på 'best practice'

KOMDIR Forskellene på de enkelte kommuners effektivitet er beskeden. Derfor er der ikke enorme summer at hente på 'best practice'
5. MAJ 2011 11.09

Af Claus Theilgaard

Kommunerne kan og skal lære af hinanden. Der er kommuner, der er bedre end andre til at udføre bestemte opgaver, og det bør og skal de kommuner, der er dårligere, lære af. Men når forskellene på de enkelte kommuners effektivitet udpeges som den helt store mulighed for at skabe enorme rationaliseringsgevinster og dermed milliardstore besparelser, så holder det ikke. Størstedelen af forskellene på den kommunale service skyldes forskellige rammer i de enkelte kommuner. Derfor er der god grund til, at kommunerne siger fra og råber op, når 'best practice-undersøgelser' fremstilles som svaret på alle offentlige problemer.

Det konkluderede direktør i AKF, Mette Wier, i sit oplæg på Kommunaldirektørforeningens landsmøde på Musikhuset i Esbjerg. Hun gav i sit indlæg et økonomisk signalement af kommunerne.

Flere sociale udgifter
Mette Wier konkluderede, at tre ud af fire kommuner har det svært. Hun konkluderede også, at det er sværere at blive fattig end at være fattig. De kommuner, der har den strammeste økonomi er også dem, der har den bedste styring af økonomien.
Det er især stigende udgifter til det specialiserede socialområde, der presser den kommunale økonomi. Anbragte børn koster stadigt mere. Blandt andet fordi de børn, der er anbragt nu, har det sværere og koster mere.

- For kommunerne er det stigende udgifter, der er problemet. Ikke rammevilkårene og indtægterne, sagde Mette Wier og pegede på, at 2009 i forbindelse med kommunalreformen var det år, hvor økonomien skred for kommunerne.

- Vi må konkludere, at vi skal lægge til side i de gode tider, så vi har til de dårlige tider, sagde Mette Wier og efterlyste troværdighed, finanspolitisk holdbarhed og klare meldinger til borgerne.

Privat aktivering en succes
Et af de områder, hvor det er gået helt galt er på aktiveringen af ledige, konkluderede Mette Wier.

- Vi har spildt 9,4 milliard kroner på aktivering ledige. Vi kan se, at de fleste af de aktiverede efter tre år fortsat er afhængige af offentlig hjælp. Vi ved også 25 pct. af gruppen er på antidepressive midler. De er lavt uddannede og ofte syge.

- Den klart bedst aktivering har været ved at få ledige ud i private virksomheder. Det har været en succes. Fire ud af ti får et job - og der har kun været en lille fortrængningseffekt. Meget få har mistet deres job efter fastansættelse af en aktiveret ledig, påpegede Mette Wier.

Lærernes X-faktor
På folkeskolerne er der til gengæld meget lidt forskel på de enkelte skoler, når man måler på karakterer. I hvert fald ikke, hvis man renser for social baggrund, så er forskellen på de danske skoler yderst beskeden, konkluderede Mette Wier.

- Til gengæld er der store forskelle på udgifterne per elev. Helt op til 30.000 kr.. Renset for sociale forskelle betyder det, at der er et potentiale på et sted mellem 7 og 15.000 kr.

Mette Wier sagde, at et af de helt afgørende elementer i skolerne er, hvor godt skolerne bliver ledet. Om ledelsen kan opstille klare krav og forventninger.
- En anden og meget vigt faktor er den enkelte lærer. Vi kalder det lærernes X-faktor. Men det er meget vanskelig at måle, sagde Mette Wier. 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev