FOA har ønsket en mere præcis angivelse af, hvad en strejke skal føre til, end de øvrige organisationer har ønsket. Spørgsmålet er helt aktuelt, idet organisationerne senest fredag skal afsende strejkevarsel til arbejdsgiverne, såfremt en konflikt skal kunne indledes 1. april, hvor de nuværende overenskomster udløber.
- Vi kan i modsætning til de organisationer, som i disse dage indgår aftaler for deres medlemmer, ikke se blot et omrids af, hvad arbejdsgiverne vil i forhold til FOAs medlemsgrupper. De kommunale arbejdsgivere har tydeligvis fravalgt FOA i bestræbelserne på at få forlig i hus, siger Dennis Kristensen, formand for FOA – Fag og Arbejde.
- Derfor er vi nødsaget til at fokusere på en kommende konflikt, og her ønsker vi et klart mål for strejken. Vi vil således have både de kommunalt og regionalt ansattes lønefterslæb i forhold til de privatansattes lønudvikling i spil, og samtidig have slået hul på den markante lønforskel mellem de traditionelle kvindefag og de traditionelle mandefag.
Denne overenskomstfornyelse skal føre til både markant lønfremgang til alle og et ekstra løft til de kvindefag, som i al for mange år har haltet bagefter mandefagene.
- Jeg ærgrer mig selvfølgelig over, at vi ikke kan nå til enighed om disse mål i KTO. Men FOA tager til efterretning, at organisationerne har forskellige syn på målet for en strejke. Derfor forlader vi i god ro og orden KTO-forhandlingerne uden at forlade KTO, siger Dennis Kristensen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.