- Finansminister Lars Løkke Rasmussen demonstrerer med sit forslag til finanslov for 2008 og sine udtalelser ved fremlæggelsen i dag, at han og regeringen vil stramme både finanspolitikken og grebet om kommuner og regioner.
- Det kan ikke passe, at det skal være de offentligt ansatte, som får ansvaret for, at den danske økonomi ikke brænder sammen. Der har været store lønstigninger til de privatansatte. Direktørerne har taget deres del af kagen. Der er skattelettelser til de højst lønnede i år og til næste år. Det er simpelthen ikke fair at bede de offentligt ansatte om at holde igen som de eneste i landet.
Det bekymrer mig, hvis økonomien i kommuner og regioner i 2009 skal igennem den samme kur, som staten skal i år. Hvis regeringen først vil lægge en dæmper på overenskomstkravene og bagefter spare på driftsudgifterne, så frygter jeg, at det bliver endnu sværere at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft, som mange kommuner og regioner allerede i dag har svært ved at tiltrække.
Vejen frem mod en god offentlig sektor og kvalitet i den borgernære service, som befolkningen ønsker sig, er i stedet at droppe skattelettelserne til fordel for større økonomiske rammer for kommuner og regioner. Herved får de kommunale arbejdsgivere bedre muligheder for at imødekomme lønmodtagernes krav ved overenskomstforhandlingerne, bedre muligheder for at fastholde og rekruttere medarbejdere og bedre muligheder for at forbedre servicen for borgerne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.