LEDERTRÆF: Hvis borgmesteren blander sig for meget, kan det være direkte anledning til hyppig udskiftning i direktionen, siger Greves topchef, der selv har satset på at sikre sig sit ledelsesrum
FREDERICIA: - Jeg tror, jeg kender en af grundene til den forholdsvis store udskiftning, der i Danmark har været på ledelsesniveau i kommunerne: manglende aflaring af det ledelsesmæssige råderum.
Sådan vurderede kommunaldirektør Torben Kjærgaard, Greve Kommune, under et debatmøde på KL's Ledertræf i Fredericia.
- Man skal være bevidst om, hvor grænserne går og hvor langt man som topleder kan gå, uden at det indebærer politiske beslutninger, og så kende sin besøgstid. Jeg kender i hvert fald to danske kommuner, hvor det politiske niveau blander sig for meget: I den ene er det borgmesteren, der leder direktionsmøderne, og i den anden er det borgmesteren, der er formand for hoved-MED-udvalget. Og i netop de to kommuner har der været hyppig udskiftnng af top-embedsmænd.
Noget på hjerte
- Jeg har selv fra starten besluttet mig for at satse som kommunaldirektør, og hvis der opstod politiske udfordringer, ville jeg også tage kampene.
Debatmødet tog afsæt i et af pejlemærkerne fra Kodeks for god ledelse: 'Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af'.
- At påtage sig lederskabet kræver nogle gange, at man står fast, tager risici og kæmper for sagen - i en ordentlig og fordragelig tone. Man må ha' noget på hjerte, hvis man vil forandre noget - og altså ikke bare gå på arbejde for at hæve sin løncheck, sagde Kjærgaard.
Som tidligere ansat i KL kendte han udmærket til forskelle på kommuner, der køres meget centralistisk og typisk får tilbagelænede medarbejdere, der distancerer sig fra det, der kommer fra rådhuset. Og så de risikobetonede kommuner, hvor man er sammen om at tage risici og opnår en anderledes energi.
Høje svarprocenter
Birgitte Rømer, centerchef for HR & Personale i Greve, fremhævede kommunens værdier om fordomsfrihed, åbenhed og risikovillighed frem for regler og kontrol og vurderede, at mange kommuner på det område er i en rigtig god udvikling - f.eks. sammenlignet med staten.
Rømer gik ind for, at lederne ikke bare skal sørge for at forkæle sine medarbejdere, men at lederne selv også skal forkæles. Hun arbejdede med intro-forløb for nye ledere og innovative samarbejder om lederudvikling på tværs af kommunegrænser.
I Greve arbejdes der bl.a. bevidst med trivselsmål og et kommunalpolitisk regnskab, hvor også lederne bliver målt via medarbejdernes udtalelser - alle spørges hvert andet år. Og Birgitte Rømer var stolt af en svarprocent på 80.
Når det gælder toplederne, skal politikerne som noget nyt her i efteråret også udtale sig om den enkelte topleder.
Så gerne politikerne i mere dialog
Greve Kommune arbejder med dialogbaseret aftalestyring, og idrætsinspektør Claus Madsen gav eksempler fra sin hverdag, hvor han ikke længere bare udfylder den gammeldags pedelfunktion. Han forsøgte at være proaktiv og så tidligt i forløbet som muligt give sit besyv med i forhold til direktionen. Det gjaldt bl.a. fremtidige dilemmaer - som hvis en lokal klub på eliteplan ser ud til rykke op i rækkerne og med tiden vil stille større krav til faciliteterne.
Den dialogbaserede aftalestyring indebærer stor kompetence ude hos den enkelte leder på gulvet, og en embedsmand fra Faaborg-Midtfyn, hvor man arbejder ud fra den samme model, ville kende Greves kommunaldirektørs reaktion på, at dialogen foregik mellem politikerne og lederne - altså udenom direktionen?
- Fint nok, svarede Torben Kjærgaard. Konkret har vi hvert forår dialog mellem fagudvalg og de enkelte institutioner, hvor vi drøfter fokusområder. Og så i efteråret kommer administrationen mere ind over og følger op. Helt ærligt så jeg gerne, at politikerne gik endnu mere ind i den debat.
Sådan vurderede kommunaldirektør Torben Kjærgaard, Greve Kommune, under et debatmøde på KL's Ledertræf i Fredericia.
- Man skal være bevidst om, hvor grænserne går og hvor langt man som topleder kan gå, uden at det indebærer politiske beslutninger, og så kende sin besøgstid. Jeg kender i hvert fald to danske kommuner, hvor det politiske niveau blander sig for meget: I den ene er det borgmesteren, der leder direktionsmøderne, og i den anden er det borgmesteren, der er formand for hoved-MED-udvalget. Og i netop de to kommuner har der været hyppig udskiftnng af top-embedsmænd.
Noget på hjerte
- Jeg har selv fra starten besluttet mig for at satse som kommunaldirektør, og hvis der opstod politiske udfordringer, ville jeg også tage kampene.
Debatmødet tog afsæt i et af pejlemærkerne fra Kodeks for god ledelse: 'Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af'.
- At påtage sig lederskabet kræver nogle gange, at man står fast, tager risici og kæmper for sagen - i en ordentlig og fordragelig tone. Man må ha' noget på hjerte, hvis man vil forandre noget - og altså ikke bare gå på arbejde for at hæve sin løncheck, sagde Kjærgaard.
Som tidligere ansat i KL kendte han udmærket til forskelle på kommuner, der køres meget centralistisk og typisk får tilbagelænede medarbejdere, der distancerer sig fra det, der kommer fra rådhuset. Og så de risikobetonede kommuner, hvor man er sammen om at tage risici og opnår en anderledes energi.
Høje svarprocenter
Birgitte Rømer, centerchef for HR & Personale i Greve, fremhævede kommunens værdier om fordomsfrihed, åbenhed og risikovillighed frem for regler og kontrol og vurderede, at mange kommuner på det område er i en rigtig god udvikling - f.eks. sammenlignet med staten.
Rømer gik ind for, at lederne ikke bare skal sørge for at forkæle sine medarbejdere, men at lederne selv også skal forkæles. Hun arbejdede med intro-forløb for nye ledere og innovative samarbejder om lederudvikling på tværs af kommunegrænser.
I Greve arbejdes der bl.a. bevidst med trivselsmål og et kommunalpolitisk regnskab, hvor også lederne bliver målt via medarbejdernes udtalelser - alle spørges hvert andet år. Og Birgitte Rømer var stolt af en svarprocent på 80.
Når det gælder toplederne, skal politikerne som noget nyt her i efteråret også udtale sig om den enkelte topleder.
Så gerne politikerne i mere dialog
Greve Kommune arbejder med dialogbaseret aftalestyring, og idrætsinspektør Claus Madsen gav eksempler fra sin hverdag, hvor han ikke længere bare udfylder den gammeldags pedelfunktion. Han forsøgte at være proaktiv og så tidligt i forløbet som muligt give sit besyv med i forhold til direktionen. Det gjaldt bl.a. fremtidige dilemmaer - som hvis en lokal klub på eliteplan ser ud til rykke op i rækkerne og med tiden vil stille større krav til faciliteterne.
Den dialogbaserede aftalestyring indebærer stor kompetence ude hos den enkelte leder på gulvet, og en embedsmand fra Faaborg-Midtfyn, hvor man arbejder ud fra den samme model, ville kende Greves kommunaldirektørs reaktion på, at dialogen foregik mellem politikerne og lederne - altså udenom direktionen?
- Fint nok, svarede Torben Kjærgaard. Konkret har vi hvert forår dialog mellem fagudvalg og de enkelte institutioner, hvor vi drøfter fokusområder. Og så i efteråret kommer administrationen mere ind over og følger op. Helt ærligt så jeg gerne, at politikerne gik endnu mere ind i den debat.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
