Af BKF-formand Klaus Majgaard
Selvejende dagtilbud har en stolt historie i Danmark. De har været de udviklingslaboratorier, hvor selve dagtilbuddene og mange pædagogiske arbejdsformer er opstået. Og de har i mange tilfælde skabt dagtilbud, som var baseret på forældrenes ejerskab og medindflydelse.
Men hvordan forvaltes denne arv i dag? Lige nu har jeg svært ved at se, at den selvejende sektor reelt er en særlig kilde til mangfoldighed og fornyelse i det pædagogiske arbejde. Hvis man i en kommune lægger alle pædagogiske læreplaner ved siden af hinanden, er det umuligt at udpege, hvilke der kommer fra selvejende institutioner, hvilke der kommer fra kommunale. De kommunale dagtilbud er indbyrdes lige så mangfoldige.
Privilegier og markedsadgang
Hvad så med forældrenes demokrati og ejerskab? Der er opstået levende og stærke forældredemokratier i de kommunale dagtilbud. Faktisk er de demokratiske spilleregler her blevet mere konsekvente end i dele af den selvejende sektor, hvor man af og til finder kredse af stiftere, som er selvsupplerende, og som udøver en bestemmende indflydelse hen over hovederne på de faktiske forældre.
I en række indlæg på dknyt.dk beder Marie Louise Løvengreen Rasmussen fra Dansk Erhverv og Charlotte Biil fra Menighedernes Daginstitutioner om forbedrede vilkår og adgange til markedsandele på dagtilbudsområdet. Der drages sammenligninger til markedet for mælk og dynejakker, og der henvises til konkurrencelovgivningen. Hele dette fremstød vidner på trist vis om, at den selvejende sektors idébetonede sigte er på retur, og at institutionsdrift er blevet forretning.
Langt hellere så jeg, at de to organisationer var kommet med et bud på, hvordan de selvejende institutioner kunne bidrage til at forny det pædagogiske arbejde og de demokratiske deltagelsesformer. Helt i tråd med sektorens flotte historie. Men nej, det handler om at skaffe sig statsgaranterede privilegier og markedsadgange.
Giv et bud på udviklingen af fremtidens dagtilbud
Hvis dette er udgangspunktet, må vejen frem være en overgang fra selvejende til private institutioner. Her er linjerne klare. Alle kan bede om godkendelse af en privat daginstitution og drive den med et tilskud svarende til de gennemsnitlige nettodriftsudgifter for en kommunal daginstitution. De kan få lige så store markedsandele, som forældrene vil tillade. Åbent marked, lige vilkår.
Men var det nu dét, som selvejet handlede om? Tidligere så man ikke dagtilbud som en serviceydelse på et marked og en daginstitution som en forretning. De selvejende dagtilbud opstod ud fra en idé, en engageret kreds af borgere, og de blev drevet som et bidrag til at udvikle velfærdssamfundet. Vi er ikke kun virksomheder på et marked. Vi er et lokalt demokrati.
Jeg vil derfor gerne invitere den selvejende sektor til at give bud, og gerne udfordrende og alternative bud, på udviklingen af fremtidens dagtilbud. Hvordan bliver vi bedre til at skabe pædagogiske arbejdsformer, som giver børn mere lige muligheder for at udvikle sig og lære? Hvordan bryder vi negativ social arv? Hvordan skaber vi endnu større ejerskab og demokratisk deltagelse? Hvis den selvejende sektor skal have en fremtid, må den tilføje noget som er anderledes, og som skaber en unik værdi for børn og forældre.
Klaus Majgaard, formand for BKF, Børne- og Kulturchefforeningen
Foto: http://www.flickr.com/photos/kelleys/with/2663567981/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
