Forsigtigt lader Skolestyrelsen nu skolerne få adgang til resultaterne af de tests, de har gennemført. Dagligt mellem 14 og 18 kan skolerne se resultaterne af gårsdagens tests - deres egne vel at mærke. Og de skoler, der har gennemført tests tidligere, vil også kunne studere resultaterne - det sker på et særligt site hos Undervisningsministeriet.
Det er kun de lærere, der har gennemført tests, der via skolens testadministrator kan få adgang. At adgangen er begrænset til tidsrummet 14-18, sker af hensyn til, at der stadig gennemføres test frem til den 29. april. COWI, som leverer testene, vil løbende vurdere, om åbningstiden til resultaterne kan udvides.
Fra den 3. til 12. maj er der lukket for adgangen til testresultaterne på grund af forberedelse til og gennemførelse af de digitale afgangsprøver. Herefter regner Skolestyrelsen med at vil der være adgang til resultaterne hele dagen.
Når den første omgang nationale test er gennemført, skal styrelsens faglige rådgivere i gang med at forholde sig til de - formentlig mange - henvendelser de i testperioden har fået fra lærere. Det gælder bl.a. faglige spørgsmål til enkelte af testenes spørgsmål.
Der er allerede konstateret enkelte fejl. I matematiktestene har Skolestyrelsens faglige rådgivere identificeret syv opgaver med forkert registrering af svar og to opgaver med egentlige fejl. Det er desværre ikke muligt at fjerne opgaverne, mens testene er i gang, men de vil blive taget ud, når testperioden er slut, forsikrer Skolestyrelsen.
Hvis en elev har fået en af disse opgaver i testen, kan det i nogle tilfælde betyde, at testresultatet rykker sig med ca. 1 point på 100-skalaen, så eleven f.eks. får et resultat på 78 i stedet for 79.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.