HELSINGØR: Folkeskoler landet over fik pludselig travlt lørdag, da Politiken kunne fortælle, at en afgørelse fra Datatilsynet betød, at Googles bærbare Chromebooks efter sommerferien ikke kunne bruges af elever i folkeskolen.

Men den udlægning er forkert, siger Allan Frank, it-sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet, søndag til Berlingske. Han siger, at det kun er i Helsingør Kommune, at forbuddet mod at behandle personoplysninger ved brug af Chromeboks og programpakken Google Workspace gælder.

For Datatilsynet har endnu ikke taget stilling til, om andre kommuner også overtræder reglerne for databeskyttelse - gdpr - ved at bruge Chromeboks.

- Når det så er sagt, så siger Datatilsynet så også, at vi har påpeget en helt masse forhold, som Helsingør Kommune ikke har belyst her (i dens konsekvensanalyse, red.).

- Det opfordrer vi alle andre kommuner, der har den samme type behandlingssituation, til at kigge på. Men det er ikke det samme, som at de har fået et forbud, uddyber Allan Frank over for Ritzau.

Han nævner, at Datatilsynet har omkring 26 sager mod andre kommuner vedrørende Chromebooks. Det er omkring 75 procent af de kommuner, der benytter sig af den type computere.

Allan Frank bliver af Berlingske spurgt, om det er tilsynets vurdering, at "det, der er gået galt i Helsingør Kommune, skyldes fejl, som kommunen har lavet, eller skyldes problemer med den måde, Chromebooks fungerer på".

- Det er svært at vurdere, og det er også derfor, vi er nødt til at få noget yderligere dokumentation. Det kan vi ikke sige, før vi har kigget på dokumentationen, svarer han.

Ikke godt nok

Over for Ritzau uddyber Allan Frank, at i Helsingørs tilfælde vurderede Datatilsynet konkret, at det ikke var godt nok, at kommunen havde en kontraktaftale med Google, hvor Google slog fast, at de ikke ville benytte sig af data fra skolerne. I hvert fald ikke når kommunen efterfølgende selv såede tvivl om Googles forsikring.

At det kun er i Helsingør Kommune, at der har været en afgørelse om Chromebooks endnu, skyldes, at det var herfra, man først modtog en klage. Ifølge Politiken bruger cirka halvdelen af landets kommuner Googles læringsplatform. Datatilsynet traf afgørelsen i Helsingør, fordi elevernes data kan blive udleveret til amerikanske myndigheder.

Sagen i Helsingør startede ved, at en forælder opdagede, at hans søn stod som afsender med fuldt navn, klassetrin og skole på en kommentar til en video på YouTube, skriver Berlingske. Men den otteårige dreng havde ikke selv sendt beskeden. Det var en kammerat, der havde gjort det fra sønnens Chromebook.

At der overhovedet blev oprettet en Youtube-konto i sønnens navn skyldtes, at skolen ikke havde deaktiveret en funktion på computerens styresystem. Hvis ikke den pågældende funktion er slået fra, oprettes der også konti på andre Google-tjenester som eksempelvis YouTube, når eleverne får en konto til Workspace.

Ritzau

Datatilsynet: Forbud mod Chromebooks gælder kun i Helsingør