Central specialskole-visitation i Kolding får ros

KOLDING: Når der i Kolding Kommune skal tages stilling til, hvorvidt en elev skal have et specialtilbud, hviler beslutningen ikke på den enkelte skoleleder, men på et centralt visitationsudvalg med centrale midler.

Kommunen kalder metoden for 'faglig visitation' og skiller sig ud ved, at der visiteres på baggund af en central budgetmodel, hvor størstedelen af midlerne styres af forvaltningen. Der er således et overordnet rammebudget til skoleområdet men med delrammer til henholdsvis special- og almenundervisningen.

Modellen betyder ifølge skolechef Morten Kirk Jensen, at det altid er en faglig vurdering, der danner grundlag for visitationsudvalgets beslutning, og at det aldrig er den enkelte skoles økonomi, der er udslagsgivende for, hvorvidt en elev får et specialtilbud eller ej.

Metoden møder ros fra formanden fra inklusionsrådets ekspertgruppe, Claus Hjortdal, der overfor dknyt kalder det 'en god ting', at pengene kommer centralt fra og ikke fra den enkelte skole.

Sådan visiterer man i Kolding:

• Skolelederen på den almene skole henviser eleven med vanskeligheder til visitation i visitationsudvalget.
• PPR forbereder via skolepsykologerne de faglige redegørelser, der danner grundlag for beslutningen i visitationsudvalget.
• Visitationsudvalget tager stilling til, om eleven skal have et specialtilbud. Tildeles eleven et særligt tilbud, følger der penge med fra rammebudgettet til specialundervisning. 
• Visitationsudvalget består af skolechefen, en økonomisk konsulent fra forvaltningen til at sikre at budgetrammen overholdes og to faglige repræsentanter fra PPR. Skolechefen har den endelig beslutningskompetence i udvalget. 

Har ikke stræbt efter måltal
Men det er ikke kun Koldings måde at visitere specialelever på, der skiller sig ud. Kommunen har også valgtat styrke specialtilbuddene inden for de store grupper, herunder generellle indlæringsvanskeligheder, autismsespektrumforstyrrelser, socio-emotionelle vanskeligheder og ADHD, og går dermed i en anden retning end ministeriet.

- Vi har over et længere perspektiv holdt fast i en strategi og styrket de specialtilbud, vi har. Vi går ikke i en helt anden retning end så mange andre kommuner, der er stadig specialtilbud mange steder, men der har været en tendens til, at man hovedløst lukkede specialtilbuddene, fordi ministeriet havde opfundet nogle særlige måltal for inklusion, som skolerne skulle opfylde, siger skolechef Morten Kirk Jensen til dknyt.

Skolechefen fortæller, atnKolding ikke har stræbt efter at leve op til ministeriets målsætning om, at 96 pct. af alle elever skulle inkluderes i folkeskolen, men at de i stedet har valgt at kigge på det enkelte barn, og hvilket tilbud, det havde brug for.

Netop 96 pct.-måltallet for inklusion blev i foråret sløjfet af Inklusionsrådets ekspertudvalg, som nu i stedet anbefaler at have øje for det enkelte barn. Det får Morten Kirk Jensen til at kalde Kolding for en 'mønsterbryder'. Selvom Kolding ikke har stræbt efter måltallet på de 96 pct., er det lykkedes at inkludere 95 pct. af kommunens skolebørn i almenundervisningen.

- Vores grundsyn i forhold til inklusionsbegrebet kredser om det, vi kalder meningsfulde fællesskaber, og vi oplever børn, der har så store vanskeligheder, at de skal være i nogle andre fællesskaber end de almene. Det er derfor, vi har har fastholdt vores specialtilbud og nu har lagt nogle afdelinger sammen til tre nye skoler.

Nye skoler møder kritik
Åbningen af de tre nye skoler møder kritik fra Claus Hjortdal, der siger, at det ikke ligger i forlængelse af Inklusionsrådets anbefaling at åbne nye specialskoler, og særligt ikke skoler, der ikke ligger i forbindelse med et almentilbud:

- Vores tanke er, at specialskoler og almentilbud skal ligge så tæt sammen som overhovedet muligt, så der bliver en flydende overgang, forklarer Claus Hjortdal. 

Til kritikken siger Morten Kirk Jensen, at specialskolerne er åbnet der, hvor det har været fysisk muligt, og at det derfor har været et spørgsmål om at have specialtilbuddene eller ej. Han påpeger også, at det kun er een af de nyåbnede specialskoler, der ikke ligger sammen med en folkeskole, mens en anden af skolerne ligger lige ved siden af en folkeskole.  

Målet er at få dem ud i almene tilbud
Selvom kommunen prioriterer styrkelsen af specialtilbuddene, påpeger skolechefen at formålet med specialskolerne er at lære børnene at mestre deres vanskeligheder, så de kan fungere i en almindelig skoleklasse:

- De skal ind i et pædagogisk felt og læringsmiljø, så de kommer ud med den nødvendige faglige ballast og sociale kompetencer. Nogle gange kan det bedst trænes i et specielt miljø, og når de har opnået det, kan man lave en delvis eller hel udslusning. Det kan tage et år, det kan tage fem år, men så snart de har lært det, kan de begå sig sammen med børn i de almene tilbud. 

40 pct. af eleverne fra specialskolerne i Kolding fortsætter efter 9. klasse i et alment undervisningstilbud i 10. klasse eller på en ungdomsuddannelse. 

Fakta

• Med 500 elever i specialtilbud ud af 9500 elever i folkeskolen har Kolding en inklusionsprocent på 95. 
• En specialelev koster ca. fire gange så meget som en almindelig elev.
• De tre nye specialskoler i kommunen er: Ådalskolen for elever med autismsespektrumforstyrrelser, Karens Blixen Skole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og Marielundskolen for børn med socio-emotionelle vanskeligheder. 
• Kommunen har der ud over fire specialcentre: Specialcenter Munkevænget for elever med læsevanskeligheder, Specialcenter Bramdrup for elever med ADHD samt Specialcenter Brændkjær og Specialcenter Vonsild, der er undervisningstilbud til udviklingshæmmede.

Du kan læse mere om Koldings måde at visitere og tænke specialskoler på her.