dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Dødsfald: Byrådsmedlem Torben Hoffmann, Greve

KORT NYT
6. SEP 2025 10.59

GREVE: Efter længerevarende kræftsygdom er byrådsmedlem i Greve Torben Hoffmann (V) afgået ved døden, 76 år gammel. Han har siden december haft orlov fra byrådet, hvor han bl.a. var medlem af klima-, teknik- og miljørådet og formand for Natur- og Miljørådet.

"Torben kæmpede utrætteligt for Greve Kommune. Han bar et stort hjerte for borgerne i kommunen, og han havde en ukuelig vilje til at stå på deres side – uanset om sagen var stor eller lille," skriver borgmester Pernille Beckmann (V) om sin "ven, byrådskollega og gode partifælle" på Facebook. 

Kort før Torben Hoffmanns død opgav politiet ifølge Sjællandske Nyheder en sag, hvor byrådskolleger havde meldt ham for at have videregivet fortrolige oplysninger. Sagen fyldte meget for ham, og han var lettet over, at sagen var opgivet, skriver mediet. Torben Hoffmann afløses i byrådet af Conni Bergendorff, som også har vikarieret under hans sygdom, fremgår det af byrådets dagsorden.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/doedsfald-byraadsmedlem-torben-hoffmann-greve

GDPR